Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Fortsat evergreens på DR efter 1. september
Onsdag 18. juli 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Dagbladet Politiken beskæftiger sig i dag med, at P4 programmet Hotel Evergreen lukkes med udgangen af august måned. Flere af avisens læsere har beklaget DRs beslutning om at nedlægge programmet. Radiodirektør Leif Lønsmann understreger, at lukningen af Hotel Evergreen ikke er et opgør med evergreen musikken og lover de urolige lyttere, at der på P4 fremover vil være mere af den slags musik, som programmet står for.
”Det er netop på grund af Hotel Evergreens popularitet, at den slags musik ikke skal begrænses til to timer søndag formiddag. P4 kommer til at køre i døgndrift, og den klassiske musik bliver flyttet til det nye P2. Det giver mere plads og bedre muligheder for musikken fra Hotel Evergreen”, siger Lønsmann

DR møder ofte den kritik, at ændringer sker på bekostning af de ældre lyttere, men det er en kritik, der især knytter sig til musikkanalen P3, skriver Politiken. Lønsmann mener, at det ikke gælder for P4, som fortsat vil henvende sig til lyttere i 40-års alderen og opefter.

Men det kan ikke undgås, at ændringerne kommer til at genere radiorytmen. Lønsmann henviser til, at mange elskede programmer på et tidspunkt selv har fortrængt andre gode udsendelser.

”Lyttere er konservative, fordi radio er sådan et vanemedie. Man slår ikke op i programmet for at se, hvad der kommer, men i stedet lytter man på de tidspunkter, man er vant til”, siger han videre til Politiken og erkender, at det derfor også vil tage et stykke tid, inden lytterne bliver fortrolige med de nye programmer.

I øjeblikket forhandler DR ifølge Lønsmann med en ”kendt og elsket” radiostemme om et nyt program på kanalen, men radiodirektøren vil endnu ikke røbe, hvem der er tale om, og hvordan programmet kommer til at forløbe. Det bliver først afsløret den 1. august, hvor de nye programflader bliver offentliggjort.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -