|
Brian M. har ikke glemt replanlægningen
Tirsdag 26. august 2008
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
Selv om projektet er blevet forsinket i årevis, selv om man ikke nåede at blive enige om en aftale - som ventet - inden sommerferien, og selv om projektet har mødt stor kritik fra mange aktører på markedet (pga. fejl og mangler), så har kulturminister Brian Mikkelsen ikke opgivet at gennemføre en replanlægning af FM-båndet.
Brian Mikkelsen har i dag fremlagt et kulturpolitisk arbejdsprogram. Det rummer ministerens visioner for den kulturpolitiske indsats på en række områder inden for kunstens og kulturens verden og angiver konkrete politiske initiativer.
Radio er også kommet med i et hjørne og ministeren erklærer i arbejdsprogrammet, at "Danmark skal have flere landsdækkende – eller næsten landsdækkende – radioer og samtidig flere og større kommercielle lokalradioer."
Brinan Mikkelsen vil derfor arbejde for at der bliver "gennemført en replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet. Replanlægningen skal også fortsat sikre sendemuligheder til ikke-kommerciel lokalradiovirksomhed.". |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|