Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


S vil lukke FM-båndet i 2017
Onsdag 10. juni 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ingen andre lande i verden har besluttet at droppe brugen af FM-båndet til radio. Men nu foreslår Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, at der i Danmark skal lukkes for de analoge signaler på FM-båndet om 8 år - i 2017.
Socialdemokraternes Mogens Jensen er tilfreds med, at der er opnået enighed om - i en tillægsaftale til medieaftalen - at droppe replanlægningen af FM-båndet for i stedet at satse på digital radio - DAB.

"Det bedste ved aftalen er, at vi har fået forhindret en teknologisk fejlinvestering til flere hundrede millioner kroner, hvis der var postet penge i det gamle FM-bånd frem for ny digital radio, som regeringen ellers har kæmpet for," siger Mogens Jensen til DR Nyheder.

Han siger, at han gerne vil gå skridtet videre:

"Vi skal slukke for FM-båndet. Det er relevant at tage op, når det nye medieforlig skal forhandles til næste år. Kan vi blive enige, mener jeg godt vi kan slukke for FM i 2017."

Han mener, at en 'sluk-dato' vil give et incitament til både kommercielle og ikke-kommercielle radiostationer, om at de skal investere i DAB.

Kulturminister Carina Christensen (Kons.) mener dog, at det lige nu er for tidligt at fastsætte en dato. "Så langt er vi simpelthen ikke," siger hun til DR Nyheder.

Direktør for Radio 100FM, Jim Receveur, er ked af, at politikerne alligevel ikke vil lave en replanlægning af FM-båndet, som det ellers har været planen siden 2003.

Om en mulig lukning af FM-båndet siger Receveur:

"For mig kan politikerne slukke for FM-båndet i morgen, så længe det også betyder, at DR skal slukke sine kanaler. Der skal være lige vilkår," siger han til DR Nyheder.

Der er omkring 18 millioner radioer i de danske husstande, og det er stadig kun et fåtal af dem, der kan modtage DAB. Bl.a. er der stort set ingen biler, hvor der er en DAB-radio.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -