Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR's bestyrelse godkender ny regional struktur
Tirsdag 7. februar 2006
Af Karsten Jensen
 
DRs bestyrelse sagde tirsdag ja til en ny plan for DR's regionale tilbud til danskerne i fremtiden. Den betyder blandt andet, at DR fra 2007 øger antallet af regionale radiokanaler fra 9 til 11 med mulighed for etablering af yderligere to frem mod 2009. Derudover har DR som målsætning at opbygge 98 lokale netsteder på dr.dk - én for hver kommune. Her kan man for eksempel læse lokale nyheder, finde links til kommunens service og tage del i den lokale debat.
Beslutningen betyder, at DR tilpasser de regionale tilbud mere efter fremtidens danmarkskort. Blandt nyskabelserne er P4-kanaler til lytterne i Trekantsområdet, Nordvestsjælland og Esbjerg. Mere langsigtet er det planen at udbygge med yderligere to nye kanaler - en i København City og en på Lolland-Falster. Men det kræver yderligere undersøgelser, inden anden fase senere bliver forelagt for bestyrelsen til endelig stillingtagen

Kanalerne vil blive produceret fra otte afdelinger mod ni i dag. Det betyder, som DR's bestyrelse allerede besluttede i oktober, at DR Vejle fremover bliver reduceret fra en selvstændig afdeling til en lokalredaktion med 10-12 medarbejdere. Lokalredaktioner vil DR i det hele taget få flere af efter vedtagelsen af den nye plan 'Tættere på danskerne'. Netop Kanal 94 i Trekantsområdet har været genstand for heftig debat.

"Sigtet med omlægningen er, at borgerne skal have bedre indsigt i de beslutninger og begivenheder, der har indflydelse på deres hverdag. Vi opretter flere kanaler og ændrer på deres dækningsområder, fordi den fremtidige regionalstruktur betyder, at flere af dem dækker for store og for usammenhængende områder. Det gælder især DR Syd (Ribe og Sønderjyllands amter) og DR Regionalen (Storstrøms og Vestsjællands amter). Hos DR Vejle er situationen helt speciel, fordi det nuværende Vejle amt bliver delt og fremover kommer til at høre under to regioner," forklarer DRs programdirektør Lars Vesterløkke i dag i en pressemeddelelse.

DR etablerede sine regionale tilbud allerede i 1960, og har siden 1980'erne løbende udbygget dem. P4 er i dag landets mest lyttede radiokanal med næsten 2.4 millioner lyttere om ugen, og karakteristisk for P4-lytningen er, at regionerne er i kontakt med mellem 80 og 85 procent af deres lyttere i tidsrummet mellem klokken 6 og 10.

Etableringen og lanceringen af DRs nye kanaler og tilbud kommer til at foregå i to faser.
Den 1. januar 2007 lanceres kanalerne P4 Trekanten, P4 Nordvestsjælland og P4 Esbjerg, ligesom der bliver skabt grundlag for de nye webtilbud på dr.dk.
I perioden fra 2007-2009 er det planen at udbygge med kanalerne P4 Lolland-Falster og P4 Kbh. City (digitalt tilgængelig på DAB og på dr.dk).

De nye P4-kanaler bliver oprettet inden for den nuværende økonomiske ramme for DRs regioner, men for at etablere de nye tilbud skal DR ud at investere i for eksempel uddannelse, lokalredaktioner og forbedring af sendere. Forudsætningen for, at planen kan gennemføres, er, at DR sælger sin bygning og grund i Vejle og også afhænder nogle ubenyttede grundarealer i Odense og Aalborg.

Ændringen vil ikke betyde afskedigelser af DR-medarbejdere, men en af konsekvenserne vil være, at medarbejdere fra DR Vejle bliver tilbudt job på den nye lokalredaktion i byen eller i de afdelinger, der får ansvaret for at producere flere kanaler. Det samme vil i mindre omfang være tilfældet for medarbejdere i andre af DRs distrikter.

"Med den nye model for DR's regionale tilbud, mener jeg, at vi har taget højde for den nye kommunale struktur og fundet en god måde at imødekomme danskernes behov for også fremover at vide, hvad der sker i hverdagens lokale liv og for selv at deltage i og bidrage til de lokale debatter," siger Lars Vesterløkke.

Oversigt over de nye kanalers primære dækningsområder:
http://presse.dr.dk/presse/Article.asp?appflag=force&ArticleID=23087


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -