Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio 24syv vil lave etiske retningslinier
Onsdag 16. november 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Vært på Radio 24syv Michael Jeppesen talte i sit program på Radio-24syv om "den skide jødelobby i USA", hvilket fik en lytter til at beskylde 24syv for antisemitisme. Det er for langt ude, siger direktør Jørgen Ramskov, men tilføjer at Radio 24syv i næste uge vil formulere etiske retningslinier.
Michael Jeppesen brugte formuleringen om "den skide jødelobby" i den første udgave af programmet 'Top 182' den 4. november, og han nåede at beklage den, inden den to timer lange udsendelse var slut.

Alligevel medførte bemærkningen kritik på programmets facebook-side, skriver Kristeligt Dagblad i dag. "Synes I selv, det er god radio at bruge udtryk som 'den skide jødelobby i USA'," spurgte en debattør, og andre anklagede Michael Jeppesen for antisemitisme.

Jørgen Ramskov siger, at han ikke selv ville have valgt det sprogbrug.

"Michael Jeppesen er rekrutteret til at tale om sine egne sympatier og værdier og gå i clinch og dialog om dem. I udsendelsen lægger han ikke skjul på, at han sympatiserer med palæstinenserne i deres konflikt med Israel. Men at gøre det til en sag om antisemitisme, fordi han kommer til at bruge ordet 'skide', vil være langt ude. Kritik af Israel er ikke antisemitisme, og Jeppesen refererer kun til den politiske jødiske lobby," siger Jørgen Ramskov til Kristeligt Dagblad.

Ramskov siger videre, at man endnu ikke har formuleret nogle etiske regler for udsendelserne på Radio 24syv.

"Vi skal selvfølgelig have nogle etiske retningslinjer, som sikrer, at vores programmer ikke rummer ærekrænkende, injurierende, racistiske eller homofobiske udtalelser. Men samtidig skal vi være så large, at vi kan være en taleradio, hvor der er et vist frisprog," slutter Jørgen Ramskov.

De etiske retningslinier ventes at blive færdige i næste uge.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -