Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sky Radio i krig mod SBS og Talpa
Tirsdag 17. februar 2004
Af Knud Hyllested
 
Kampen om radiolytterne går ikke kun i gennem produktion og udsendelse af gode radioprogrammer. For Sky Radio gælder det også om at forsøge at stække konkurrenterne mest muligt. Allerede d. 14. november, dagen før Sky Radio gik i luften, krævede Sky Radios advokatfirma i et brev til Radio-TV-nævnet, at Radio 2’s sender i Værløse på 91.8 Værløse blev lukket, da Sky mente, at der ville være en potentiel risiko for, at Radio 2 på 91.8 ville forstyrre Sky Radio’s sender i Gladsaxe på 91.4. Sky Radio har også forsøgt at forhindre Radio 100FM i at flytte sendeposition fra Randers til Lysnet – og senest har Sky Radio anmeldt bl.a. en stribe SBS stationer for at sende med for kraftig sendestyrke. For at gøre bægeret fuldt har Sky Radio krævet, at samtlige FM-stationer skal checkes for, om de sender for kraftigt.
Sky Radio’s advokatfirma, Bech-Bruun Dragsted, skriver til Radio- og Tv Nævnet den 14. november 2003, at man kræver at blive hørt i forbindelse med en ansøgning, som Talpa (Radio 100FM) har indsendt om at måtte flytte 99.9 fra Vorup (i Randers) til Lysnet (mellem Langaa og Hadsten), der ligger en del nærmere Århus end den oprindeligt planlagte sendeposition. Sky mener, at det vil være i strid med grundlaget for koncessionen til FM6, hvis nævnet måtte imødekomme ansøgningen. Man forventer derfor også, at nævnet omgående griber ind, hvis flytning har fundet sted.

I brevet fra Sky’s advokat af 14. november erklærer Sky Radio, at man er uforstående overfor, hvordan lokalradiofrekvensen 91.8 MHz (der anvendes af konkurrenten Radio 2) kan fortsætte med at sende, når Sky Radio går i gang på 91.4 MHz. Sky henviser til IT & Telestyrelsens klare udmelding, hvorefter det ikke senderteknisk skulle være muligt sende på de to frekvenser samtidigt.

Endelig tilkendegiver Sky, at man ser sig nødsaget til at forbeholde sig ethvert retsskridt i disse sager, samt tillige over den danske stat, for at beskytte grundlaget for koncessionen og virksomhedens rettigheder hertil. Klagen sendes i kopi til kulturminister Brian Mikkelsen.

Den 27. november svarer Radio- og Tv-Nævnet, at der i tilladelsen til anvendelse af 91.8 står, at den vil blive inddraget, hvis der fra indehaveren af tilladelsen til FM5 nettet indkommer en begrundet klage om forstyrrelser af denne radiokanal, og der henvises til sendetilladelsen for 91.8 – herunder, at den beregnede rækkevidde - efter ibrugtagning af FM5 – kun vil være 3-5 km fra senderen. Hvad angår Radio 100FMs flytning af 99.9 fra Vorup til Lysnet, er Nævnet af den opfattelse, at Sky Radio ikke er part i sagen.

Dagen efter - den 28. november fremsender Sky’s advokatfirma brev til Nævnet med fornyet krav om lukning af 91.8 under henvisning til forstyrrelser af Sky’s signal i Værløse, og med henvisning til, at der i udbudsmaterialet for den 5. kanal var garanteret 100 pct. dækning af Værløse kommune. Der vedlægges desuden kort udarbejdet af Broadcast Service Danmark med angivelse af område med forstyrrelsesrisiko i Værløse fra 91.8.

Den 4. december svarer Nævnet, at oversigtskortet blot viser, at modtagelsen i Værløse er problematisk – det kan ikke opfattes som en begrundet konkret klage over forstyrrelser i Værløse by. Skulle en konkret konstatering af forstyrrende modtageforhold foreligge, skal man anmode om nærmere angivelse heraf.

Den 12. december svarer Sky’s advokater, at det er uhjemlet at pålægge Sky Radio at dokumentere konkrete forstyrrelser inden for det pågældende område i den konkrete situation. Det er fuldt tilstrækkeligt, at Sky dokumenterer potentielle forstyrrelser i det område, der er omfattet af den 5. landsdækkende kanal, og at nævnet i konsekvens heraf straks griber ind og inddrager tilladelsen til 91.8. Sky henviser desuden til, at de i udbuds-materialet til FM5 er garanteret uhindret distribution og fuld dækning i de nævnte kommuner, herunder Værløse. Hvis der her tillades potentielle forstyrrelser, er denne garanti ikke overholdt. Det bemærkes endvidere, at det er af overordentlig stor kommerciel betydning, at Sky’s signal kan modtages klart og uhindret uden nogen form for forstyrrelser.

Men det er ikke kun Radio 2’s – og dermed SBS’ - sender i Værløse der står for skud. Den 22. december klager Sky Radio over, at der sendes for kraftigt på både Radio 100FMs to frekvenser og derudover 8 forskellige SBS-stationers frekvenser – bl.a. The Voice på 104.9 MHz. Klagen fra Sky’s advokater til Nævnet indeholder en rapport udarbejdet af Broadcast Service Danmark, der – iflg. Sky Radio - godtgør, at flere af dem sender med betydeligt højere styrke end tilladt. Sky henviser desuden til, at flere af kanalerne sender med for stort frekvenssving.

Sky kræver, at Nævnet straks griber ind. Ved grove overtrædelser bør stationerne efter Sky’s opfattelse have deres sendetilladelse inddraget. Sky finder, at disse forhold strider imod de forudsætninger, som Sky erhvervede den 5. kanal på og vil forbeholde sig sine rettigheder i denne forbindelse. Endvidere opfordrer Sky Nævnet til, at der straks foranstaltes en undersøgelse på landsplan af samtlige FM-stationer.

De i bilaget 10 nævnte frekvenser er:
Radio 2: 98.3 (Virring)
Radio 2: 103.2 (Fredericia)
Radio 2: 104.2 Tommerup
The Voice 107.6 (Otterup)
Radio 100FM: 100.0 (Hove)
Radio 100FM: 99.9 (Lysnet)
The Voice: 105.4 (Gentofte)
The Voice: 104.9 (Brøndby)
Radio 2: 91.8 (Værløse)
Pop FM: 104.4 (Ishøj)

Den 8. jan. svarer Nævnet, at IT & Telestyrelsen undersøger konkrete klager over radioforstyrrelser hos navngivne lyttere, der henvender sig og oplyser adressen på den lokalitet, hvor forstyrrelsen forekommer. Man betvivler ikke, at der kan forekomme forstyrrelser i radiomodtagelsen på en række lokaliteter i Værløse, men ser intet formål i at identificere områder med forstyrrelser, der ikke berører konkrete lyttere, og da man ikke med angivelse af navn og adresse har fået oplyst om sådanne forstyrrelser, kan Styrelsen ikke på det aktuelle grundlag undersøge evt. forstyrrelser hos konkrete lyttere og om muligt søge disse afhjulpet.

Hvad angår den uhindrede distribution henvises til, at der i udbudsmaterialet står, at den 5. kanal vil have en teoretisk befolkningsmæssig dækning på 78 pct. De kommuner, der nævnes i bilag til udbudsmaterialet – bl.a. Værløse - er en liste over de kommuner, der ud fra Styrelsens teoretiske beregninger kan anses for fuldt dækket af den 5. kanal, og som derved bliver omfattet af en af Kulturministeriet fastlagt must-carry forpligtigelse for fællesantenne-anlæg i de berørte kommuner. Desuden understreges det, at teroretiske rækkeviddebereg-ninger kun kan give et tilnærmet øjebliksbillede af de gennemsnitlige forhold i et givent område.

Næste skridt er, at Sky’s advokater indsender en redegørelse fra Broadcast Service Danmark vedr. Radio 100FM i Randers. Her redegøres for den ændring i dækning mht. befolkningstal og husstande, der er fremkommet ved flytningen af sendepositionen fra Vorup til Lysnet, dels med 500W og dels ved 2.300W ERP – som er konstateret den 11. december 2003 mellem kl. 9-11. Desuden vedlægges kort med angivelse af dækning og overlap med Sky Radios dækning i Randers-området.
Den oprindelige position i Vorup ville give en dækning på 101.145. Fra Lysnet kan man nå 234.389 personer. Med de konstaterede 2.3 kW når man 476.555 personer. Overlapningen mellem Talpa og Sky ville fra Vorup være 9.903 personer, fra Lysnet 126.712 personer. Med 2.3 kW 342.503 personer.

Den 19. januar skriver nævnet til Skys advokater, at der hverken i Skys programtilladelse eller i radio og fjernsynsloven er hjemmel til, at Sky kan stille krav om, at nævnet stopper brugen af 91.8 i Værløse på baggrund af en anført potentiel forstyrrelsesmulighed. Der henvises endvidere til udtalelse fra It-og Telestyrelsen, hvori det fastslås, at man ikke ud fra teoretiske beregninger kan slutte sig til aktuel feltstyrke på en given lokalitet. Skulle der indkomme konkrete klager hos navngivne lyttere, der oplyser adressen for den lokalitet, hvor forstyrrelsen forekommer, kan sagen undersøges. Som sagen nu er oplyst, finder nævnet herefter ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tilladelsen til at sende på 91.8 MHz skal inddrages.

Sådan står sagen nu ved radionyt.com’s aktindsigt februar 2004 – men sidste kapitel i denne sag er næppe skrevet endnu.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -