Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 9. september 2004
P3 medarbejdere er bekymrede
Kvaliteten af DR's radionyheder vil blive "bombet tilbage med adskillige år", hvis den 15-mand store afdeling P3 Nyheder skal flyttes til Århus. Det er konklusionen i en kollektiv udtalelse fra medarbejderne på Radioavisen og P3 Nyheder efter et fagligt møde i går onsdag. I DR Journalistik & Underholdning er man også imod en flytning: "Det projekt er så forkert, at vi bør kunne tage det helt roligt", siger tillidsmand Mikala Dirckinck-Holmfeld iflg. Jyllands-Posten. DR's bestyrelse har imidlertid besluttet, at DR skal flytte en større del af sin produktion til Århus allerede fra årsskiftet. Hensigten er at markere, at DR er et nationalt foretagende, ikke et københavnsk. (SHN)

Onsdag 8. september 2004
P3 chef afviser københavneri
P3 chef afviser københavneri Chef for P3, Carsten Worsøe, siger i en kommentar til radionyt.coms artikel om P3s københavneri, at han kan garantere for ”at ægte landsdækkende har meget høj prioritet”. Worsøe, der i øvrigt ikke vil kommentere udflytningsplanerne så længe sagen behandles i direktionen, peger desuden på, at mange af værterne på P3 har rødder i jysk radio. Carsten Worsøe er selv jyde – og nævner, at han dagligt pendler mellem Aalborg og sin arbejdsplads. (KJ)

Onsdag 8. september 2004
P3 og Radioavisen flyttes måske til Århus
P3 og Radioavisen flyttes måske til ÅrhusDRs bestyrelse meddelte den 1. september, at den ønskede DR blandt andet skal være mere synlig i Århus. Det får måske konsekvenser for de københavnske medarbejderne på både P3 og Radioavisen, der muligvis skal rykke teltpælene op og rykke til det fjerne Århus. P3 har de sidste mange år i realiteten været en københavner-radio på københavnsk for københavnere, men det er måske slut nu. Læs mere

Onsdag 8. september 2004
NL: Kommerciel radio siger nej tak til DAB
Man kan stort set ikke købe DAB-modtagere og der er ingen lyttere, alligevel proklamerer den nederlandske økonomiminister, at licenser til kommerciel DAB-radio virksomhed vil blive udbudt i 2005. Omkring 70% af landet er dækket af DAB-sendere, der i dag udelukkende anvendes af public radio. Læs mere

Onsdag 8. september 2004
NL: Sky Radio fortsætter nedturen
I den nyeste lyttermåling for månederne juni og juli 2004, der blev offentliggjort i mandags taber Sky Radio yderligere terræn, samtidig med at Radio 538 cementerer sin førsteplads med en mindre stigning. Sky Radio falder 0.4%. Målingen bærer præg af, at der har været masser af sport i sommerperioden, idet public-service talk Radio 1 stiger fra 8.2% til 9.0%. Dens søster, popstationen, Radio 3 falder yderligere og er nu på sit laveste niveau nogensinde, 6.5%. Læs mere

Mandag 6. september 2004
Sky Radio forstærker program- og produktionsafdelingen
Mikkel Westerkam, der har været producer på Sky Radio siden juli 2001, er nu indtrådt i en ledende funktion af radioens produktionsafdeling og tilknyttes samtidig programafdelingen. Her skal Mikkel Westerkam beskæftige sig med at skærpe Sky Radios on-air identitet, lyd og flow. Læs mere

Mandag 6. september 2004
Vil lave landsækkende dansktop-radio
Fyens Totalradio 1 er nu kommet i gang med faste udsendelser på sin egen frekvens 104.5. Men ambitionerne stopper ikke her. Dansktop- og schlagerradioen vil nu være landsdækkende. Læs mere

Lørdag 4. september 2004
Tilskudsmidler taget i udlæg på Frederiksberg-Journalen
Radio Frederiksberg-Journalen på 97.7 MHz, ved chefredaktør Ole Hans Jensen, har i Fogedretten på Frederiksberg fået foretaget udlæg i de to næste kvartalers tilskud fra Kulturministeriet - en handling, som radioen mener er i strid med loven. Læs mere

Fredag 3. september 2004
Lørdags Cocktail på Radio Humleborg – med stemmen bag Rasmus Radiomus
Lørdags Cocktail på Radio Humleborg – med stemmen bag Rasmus RadiomusLørdag den 28. august var der premiere på en ny udsendelse på Radio Humleborg. Programmet hedder ’Lørdags Cocktail’ og programvært er Hans Henrik Bærentzen. Lørdags Cocktail kan høres fremover hver lørdag klokken 16 som et musikalsk program med oplysninger til lytterne om de spillede kunstnere, skøre indfald og hvad der lige falder hjertet nær. Det er vigtigt for Hans Henrik, at programmet får en rød tråd. Læs mere

Fredag 3. september 2004
Airplay chart top 20 – uge 35
Maroon 5 har virkelig bidt sig fast på de danske airplaycharts og ligger fortsat som nummer et med ’This love’. Sangen spilles overalt i Danmark, men i segmentet Jylland syd/Fyn er Maroon endnu ikke i top 5. Gruppen har denne uge hele to sange med på top 20. Læs mere

Fredag 3. september 2004
Voice spiller Robbie Williams hver 2. time
Voice spiller Robbie Williams hver 2. timeI morges kl. 9 havde 'The Voice Freakshow' Danmarks premiere på den nye Robbie Williams-single "Radio". Og Freakshowet syntes, den var så fed, at de spillede den to gange i træk! "Radio" er forløberen til et Greatest Hits-album fra Robbie-drengen, som udkommer den 18. oktober. Indtil da kan lytterne naturligvis høre den på The Voice - som også spiller "Radio" hver anden time dagen i dag. (KJ)

Fredag 3. september 2004
Windows Media Player 10.0 frigivet
Microsofts Windows Media Player 10.0 er i nat gået fra beta-release til final release. Playeren byder ikke på de store ændringer, men endnu engang brillierer Microsoft ved at have døde links i netradio-delen. Playeren findes endnu ikke på dansk, men en engelsk version kan downloades her: http://www.microsoft.com/windows/windowsmedia/download/default.asp?displang=en (KJ)

Fredag 3. september 2004
100FM lyttere til Phill Collins koncert i NY
Når Phil Collins siger farvel til sine mange fans på Madison Square Garden i New York, vil to af Radio 100FMs lyttere være med foran scenen. Læs mere

Fredag 3. september 2004
Nyt eftermiddagsshow på Radio Viborg
Nyt eftermiddagsshow på Radio ViborgRadio Viborg har pr. 1. oktober ansat Jeppe Bjørk Olsen (27) i en kombineret stilling som imageproducer og eftermiddags- vært, hvilket betyder at der fra mandag den 4. oktober igen sendes lokalt fra Viborg om eftermiddagen kl. 14-18. De sidste par måneder er stort set alle udsendelser på Radio Viborg - på nær morgenradioen - produceret af RadioNet i Aalborg. Jeppe kommer fra en lignende stilling på Radio Silkeborg. ”Valget er faldet på Jeppe, fordi han er en yderst kompetent mand at have i huset – såvel on som off air. Vi mener han er i besiddelse af de evner der skal til for at forblive en kommerciel succest”, lyder det fra Radio Viborg. (SHN)

Fredag 3. september 2004
Bliv bedre til at sælge radioreklame på RAB
Hvis du arbejder med salg i radiobranchen, er der gode grunde til at deltage i seminaret RAB 2005. Fra den 10.-13. februar 2005 vil en række af USA's absolut bedste salgstrænere lære fra sig og ruste deltagerne til større grad af professionalisme i salg af radio. Seminaret finder sted på Hyatt Regency Hotel i Atlanta, Georgia. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -