Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ingen Radio 2-medarbejdere fyres
Fredag 25. januar 2008
Af Karsten Jensen
 
Når Radio 2 i begyndelsen af næste måned skifter format og navn til Radio City kommer det ikke til at betyde fyringer. SBS siger, at det endnu er for tidligt at afsløre, hvilke værter radioen kommer til at benytte sig af. Det ligger så vidt vides kun fast, at Nikolaj Steen skal være vært sammen med Allan Kjærgaard, og at Radio City vil sende et dagligt program med amerikanske Alice Cooper, der i øvrigt fylder 60 år samme dag, som Radio City går i luften.
Når Radio 2 bliver til Radio City den 4. februar bliver det frem til den 18. februar med nonstop rockmusik. Først få dage inden der kommer værter på Radio City, vil SBS løfte sløret for, hvilke værter man sætter bag mikrofonerne.

Fra den 11. februar sender Radio City hitlisten ’Rock 500’, som lytterne kan påvirke med sms-ønsker. Hitlisten bliver løbende opdateret på www.rockdukender.dk.

Trine Aaen, PR manager ved SBS Radio, vil overfor radionyt.com hverken af- eller bekræfte om Radio 2's nuværende værter, Henrik ’Fosse’ Foersom og Lille Lars vil være at høre på sendefladen på Radio City.

Så vidt radionyt.com erfarer ligger det dog fast, at Foersom og Lille Lars ikke skal lave morgenradio på Radio City.

Der vil således skulle ske en del personalemæssige rokeringer i SBS. Men ingen af de nuværende Radio 2-folk fyres:

”Vi får næppe bedre og mere erfarne folk end dem vi har nu på Radio 2, så de fortsætter som udgangspunkt hos os, men i nye positioner. Hvordan, hvorledes og med hvem den nye programflade vil blive sammensat, vil blive offentliggjort tæt på den 18. februar. De første to uger er nonstop rock, ’Top 500’ og ’Alice Coopers Nights’,” udtaler Trine Aaen.


Nikolaj Steen og Alice Cooper

Så vidt radionyt.com erfarer skal Nikolaj Steen lave et dagligt tre timers program - sammen med Allan Kjærgaard.

Nikolaj Steen er en af Danmarks mest efterspurgte producere.

Alice Coopers radioprogram er indspillet på forhånd, og vil som udgangspunkt blive sendt på samme dato på Radio City, som det udsendes på stationerne i USA. Kan man ikke vente med at lytte til den gamle sangers radioshow, hvis borgerlige navn er Vincent Furnier og som er født den 4. december 1948 i Detroit, kan det findes i lydklip på: www.nightswithalicecooper.com.

Alice Coopers slog igennem i sommeren 1972 med ’School's Out’ og er også kendt for numre som ’Elected’ (1972), ’Hello Hurray’ (1973) og ’Poison’ (1989).


Rettelse: Lille Lars har ikke, som vi skrev tidligere, sendt på den nu lukkede søsterkanal PopFM.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -