Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


125 mio. kr. til P1-klon er frås
Mandag 10. maj 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En radiokanal som alternativ til P1 med en overdådighed af offentlige penge - 125 mio. licenskroner i ryggen - er frås med offentlige midler, og forslaget mangler forretningsmæssig logik. Under overskriften "Radio kanalkabale med ulogiske konklusioner" skriver Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen, at forslaget om at tage P2 fra DR og lade en privat aktør lave en konkurrerende kanal til P1, ikke giver mening. Lisbeth Knudsen synes i stedet, at DR burde afgive P3 til det frie marked.
Den konservative kulturminister Per Stig Møller synes at lægge op til, at DR beholder de kommercielt attraktive radiokanaler - som fx. P3 - i stedet for at lade det være op til de kommercielle at udvikle markedet for den attraktive kombination af musikradio og nyheder. Til gengæld får den kommercielle mediebranche tilbudt at byde på en radiokanal, der helt klart ikke er kommerciel interessant, som konkurrent til DRs P1. Konstaterer Lisbeth Knudsen.

Hun mener, at det ikke giver nogen logisk mening. "P1 har i dag syv procent af radiolytningen. Det er en indlysende public service forpligtelse for DR at drive sådan en kanal. Men er det en lige så indlysende god idé at halvere den i forvejen smalle lytterandel på DRs P1 ved at give kanalen en konkurrent, og så tage pengene til denne konkurrent ved at forringe DRs økonomi med 125 mio. kr.? På ingen måde," fortsætter Lisbeth Knudsen i sin klumme i Berlingske Tidende.

Hvis det kommende medieforlig ikke suppleres med, at DR bliver tvunget til at flytte indholdet af P2 over på den nuværende P3-kanal - "for at overlade det til den kommercielle branche at drive musikradio med nyheder til den brede målgruppe, så kommer vi ikke videre med et frit radiomarked," mener Lisbeth Knudsen.

Hun peger videre på, at det "heller ikke giver mening med alle DRs øvrige forpligtelser på den klassiske musik og en kæmpe investering i det nye koncerthus i DR-Byen, hvis den klassiske musik nu skal spules ind rundt omkring i andre kanaler, og en sammenhængende klassisk kanal må opgives."



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -