Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mere præcise lyttertal fra 2008 - og så kommer der daglige lyttertal
Torsdag 14. juni 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra nytår bliver metoden til at indsamle lyttertal i Danmark ændret markant. Det bliver slut med at udfylde dagbøger. I stedet lanceres en kombination af PPM og telefoninterviews. Hvor tallene for danskernes radiolytning for øjeblikket kun opgøres en gang om måneden, vil de landsdækkende stationer fremover få lyttertal dagen efter et program har været sendt.
Det er en samlet radiobranche og TNS Gallup, der netop har underskrevet en kontrakt om at etablere lytterundersøgelserne på en ny måde fra den 1. januar 2008 og fem år frem.

Ændringen betyder, at radiolytningen fra nytår bliver målt i en kombination af elektronisk måling på samme facon som tv-seningen samt en telefonbaseret indsamling, der sikrer lyttertal for de mindre regionale radiostationer.

I forbindelse med de nye målinger sætter radiostationerne fra nytår koder på deres signaler, som ikkevil kunne høres af det menneskelige øre. Koderne vil derimod kunne registres af nogle bærbare elektroniske målere - såkaldte PPM’ere, der bliver båret af et panel på 750 mennesker, som er udvalgt af TNS Gallup.

PPM’erne er i stand til at registrere de koder, som radiostationerne sætter i radiosignalet, og derved kan de registrere, hvilke radiostationer danskerne lytter til.

DRs radiodirektør Leif Lønsmann, der også er formand for lytterundersøgelsens styregruppe, glæder sig over, at det er lykkedes at få en aftale om daglige lyttertal. ”Det er noget, vi har arbejdet på i næsten 10 år, og det er blevet stadig mere aktuelt at få en kontrakt i
hus, efterhånden som der er dukket flere landsdækkende kanaler op. Nu kan DR få mere præcis viden om, hvem og hvor mange der lytter til hvilke programmer. Danske radiolyttere er kritiske og kvalitetsbevidste, og derfor fortæller deres valg og fravalg os en hel del om, hvad der dur, og hvad der ikke er godt nok,” siger Leif Lønsmann.

Den administrerende direktør for TV 2 Radio, Jens Rohde, kalder aftalen om et mere præcist og troværdigt målesystem for en landvinding af de helt store for kommerciel radio.

”Vi vil i langt højere grad kunne følge og tilfredsstille lytternes behov og få værktøjer til at være præcise i reklameplanlægning og dokumentation over for vores kunder. For kommerciel radio er der ganske enkelt tale om et historisk gennembrud for professionaliseringen af dansk radio. Man må ikke undervurdere værdien af denne aftale,” siger han.

Den administrerende direktør for Radio 100FM og Det Danske Radiobureau, Jim Receveur, glæder sig også over, at stationerne fra 1. januar 2008 - allerede dagen efter en udsendelse – kan analysere lyttertallene ned på minutniveau og bruge dem fremadrettet i programplanlægningen.

”Den elektroniske måling af radio vil bidrage til at løfte det kommercielle radiomarked, fordi lyttertallene bliver mere præcise, og samtidig vil de kommercielle stationer kunne sikre en mere præcis kampagnelevering og –evaluering. Annoncørerne kan se frem til, at radio vil blive planlagt og afviklet på den samme måde som tv,” siger han.

Den administrerende direktør for SBS Radio A/S, Frederik Meyer, tilslutter sig tilfredsheden med aftalen: ”Vi ser frem til at arbejde med det nye system, som giver vore kunder en mere præcis og sikker levering af kampagner på begge vore stationer, The Voice og Radio 2. Vi glæder os over, at teknologien samt det danske radiomarked endelig er klar til denne løsning med dagstal, der har så åbenlyse fordele for os selv, vore kunder og radiomarkedet i Danmark.”

Den administrerende direktør for TNS Gallup, Henrik Jørgen Hansen, glæder sig over, at samarbejdet om radio- og lytterundersøgelse i Danmark tager et stort skridt fremad: ”Den nye aftale er udtryk for et teknologisk kvantespring, der åbner helt nye muligheder for den danske radiobranche i form af program- og kampagneevalueringer, som vi kender det fra tv. Jeg er stolt over, at TNS Gallup er med i denne udvikling, og vi glæder os meget til samarbejdet under den nye aftale.”

- - -

Foto:
Bagest fra venstre: Jim Receveur (adm. direktør Radio 100FM), Steffen Stenbæk, (Formand Radioern), Karsten Lange (Commercial Manager Radio 100FM), Joachim Salamon (senior analysekonsulent TV 2 Radio).
Forrest fra venstre: Morten Kromann-Larsen (direktør TNS Gallup), Tobias Nielsen (Brand Manager SBS Radio A/S), Tina Edelskov Frederiksen (indkøbskonsulent DR Indkøb), Jens Rohde (adm. direktør TV 2 Radio), Charlotte Löwenmark Rode (chefkonsulent TNS Gallup), Marianne Bugge Zederkof (sekretariatsleder Radioern, Thomas Sande (P3 redaktør DR), Mads Aagaard Winther (økonomidirektør TNS Gallup).


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -