Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR fejrer 80 års dag med fuld musik
Torsdag 17. februar 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den 1. april er det 80 år siden, at DR - eller Statsradiofonien, som det hed dengang - sendte sin første radioudsendelse. Helt fra første færd var musikken i højsædet, og DR fejrer derfor jubilæet ved at sætte særligt fokus på musikken året igennem.
Jubilæumssloganet "DR - 80 år i musikkens tjeneste" vil i løbet af året præge en lang række udsendelser og en snes udvalgte arrangementer, som skal markere radioens og musikkens 80 års kreative samliv, skriver DR i en pressemeddelelse.

Det første arrangement foregår i Radiohuset i København torsdag den 3. marts, hvor DR præsenterer både nye og gamle navne fra DRs Karrierekanon. Dernæst følger debutkoncerten den 7. marts med DRs nye Ungdomsensemble. Ensemblet består af 18 unge elitestrygere og er ét af DRs bidrag til den musikalske fødekæde.

Fra den 10.-15. april kan radiolyttere og publikum følge med i den internationale Malko-konkurrence for unge dirigenter, og den 30. april gælder det rockmusikken med arrangementet 'Radiohuset Rocker' med musik fra rockens vækstlag. I juli tager en række musikere og ensembler på et P2 Sommertogt til de danske havne og underholder havneturisterne - og radiolytterne - med klassisk musik.

Radiodirektør Leif Lønsmann synes, at der er god grund til at fejre radioens 80 års fødselsdag med fuld musik.

"Danmarks første radiodirektør Emil Holm var kammersanger, og han så straks det nye medies muligheder for at bringe netop musikken ud i de mange hjem. Under sloganet "Det bedste - kun det bedste" sammensatte kammersangeren et radioprogram med klassisk musik efter hans egen smag. Med årene har DR taget andre genrer til sig og kan i dag præsentere et musikudbud, der er både bredere og mere varieret, end det man hører på de øvrige frekvenser. DR er landets største musikarrangør - og med fire millioner lyttere er vi også den største koncertsal. Jubilæet fortjener al mulig opmærksomhed. Det er faktisk derfor vi ikke fejrer det på selve dagen. For det er i den weekend, Danmark fejrer H. C. Andersens fødselsdag," siger han.

I forbindelse med jubilæet har DR udgivet brochuren "Musik for millioner - dansk musik i radioen i 2005". Her er der eksempler på de mange musikudsendelser i DR Radio, ligesom DRs ensembler og en række af DRs mange musikarrangementer i år er beskrevet. Brochuren kan ses i en elektronisk version her: http://www.dr.dk/omdr/pdf/musik_for_millioner.pdf


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -