Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Norge: DAB-kampagne kaldes uheldig
Tirsdag 3. august 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
NRKs kampagne for DAB under overskriften 'Ja til radio' møder nu kritik fra både den norske statssekretær Roger Solheim og fra politisk hold. Roger Solheim siger til Journalisten.no, at denne type politisk kampagne på NRKs egen sendeflade er uheldig og ikke bør finde sted; han vil nu tage sagen op med NRK. Fremskrittspartiets Øyvind Korsberg har ikke før oplevet noget lignende, og kalder NRKs kampagne for uklog.
Der sælges hvert år omkring 700.000 radioer i Norge. Dertil kommer mobiltelefoner mv, hvor der også er en indbygget radio. Ud af de 700.000 'traditionelle' radiomodtagere er kun 63.000 i stand til at modtage DAB.

Derfor har Digitalradio Norge, der bl.a. ejes af NRK, sat en stor kampagne i søen, der skal få nordmændene til at købe DAB. En stribe radiokendisser fortæller i reklamespots, der sendes på på bl.a. Viasat 4, TV3, TVNorge, NRK Radio, P4 og Radio Norge, hvor glade for radio de er, og at nu er tiden inde til at digitalisere radioen - for at give lytterne langt flere muligheder.

Samtidigt har de britiske myndigheder gjort det klart, at forbrugerne i UK ikke vil blive tvunget til at bruge DAB. I Danmark er der heller ingen planer om at tvinge lytterne over på DAB. Men det overvejes seriøst i Norge. Statssekretær Roger Solheim siger iflg. Journalisten.no til Dagens Næringsliv, at myndighederne i Norge til efteråret vil tage stilling til, om der skal ske en 'tvangsomlægning' fra FM til DAB.

Roger Solheim siger til Journalisten.no, at man fra regeringen nu vil tage NRKs kampagne op med ledelsen i NRK. Han mener, at kampagnen kan tolkes som politisk reklame, og slår fast, at NRK - selvfølgelig - ikke må bruge sin sendeflade til at fremme politiske budskaber eller bedrive lobbyvirksomhed overfor myndighederne.

Fremskrittspartiets Øyvind Korsberg oplever også kampagnen som politisk reklame. Han mener ikke, at det er særligt klogt, at NRK forsøger at påvirke en beslutning; en beslutning der skal komme fra stationens ejer.

"Det er første gang jeg har oplevet at høre reklame for at påvirke et politisk standpunkt," siger Korsberg til Journalisten.no.

Han får støtte fra TV 2s kommunikationsdirektør Rune Indrøy, der også har studset over reklamen.

"Jeg kan ikke tolke hensigten som andet end påvirkning. Jeg har fulgt DAB gennem årene og set frustrationen i NRK vokse fordi de ikke har fået myndighederne med på dette," siger Indrøy. Han vurderer, at det kan føre til en decideret tilsynssag for NRK.

Daglig leder i kampagnegruppen Digitalradio Norge, Ole Jørgen Torvmark, ser helt anderledes på det. Han afviser, at der er tale om politisk reklame, og siger, at der i stedet er tale om en informationskampagne om, at radio vil blive digital, og at folk skal være forberedte på det.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -