Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


SNR i store økonomiske problemer
Onsdag 14. juli 2004
Af Karsten Jensen
 
”Hvis ikke der sker noget ekstraordinært stort inden for en måneds tid må vi nok se i øjnene, at vi bliver nødt til at lukke radioen”. Så kort og kontant lyder meldingen fra en meget skuffet lokalradioformand hos SNR, Sorø Nærradio, Søren Hückelkamp. Sorø Nærradio har gennem længere tid haft flere udgifter end indtægter og nogle redningsaktioner er hidtil slået fejl, forklarer Hückelkamp til radionyt.com.
”Vi driver en kommerciel lokalradio, men har også indtægter fra vores støtteforening, men selvom vi har haft en stigning i reklameomsætningen ser det alligevel sort ud”, siger han og erkender, at sandsynligheden for en lukning er overhængende.

Sorø Nærradio prøvede tidligere i år at arrangere en støttekoncert med blandt andet Klaus & Servants som trækplaster, men måtte aflyse arrangementet. ”Vi havde ellers været ude i god tid, men der kom ikke mange tilmeldinger til arrangementet. Faktisk kom der stor set ingen”. Og netop koncertarrangementet skulle redde Sorø Nærradio. Søren Hückelkamp forklarer, at man havde budgetteret med et overskud på cirka 500.000 kroner – penge som radioen nu har vinket farvel til.

Sorø Nærradio har indgået et samarbejde med Radio Tøsen i Ringsted, som betyder, at Radio Tøsen skal sælge reklamer for SNR. Selvom samarbejdet er frugtbart er denne ordning alligevel ikke nok til at sikre sorte tal på bundlinien. Stationen har også undersøgt muligheden for at skifte format fra kommerciel radio til ’tilskudsradio’, men SNR fandt det for svært at overgå fra kommerciel basis til at skulle leve af statens tilskudsmidler.

Søren Hückelkamp afslører, at man er parate til at indgå i andre samarbejdsaftaler med andre radiostationer og allerede har været i forhandlinger. ”Vi havde på et tidspunkt forhandlinger med MixFM, men af en eller anden årsag blev det ikke til noget. De var vist ikke rigtig interesseret alligevel” siger han og forklarer, at man også vil forsøge at sælge den ledige sendetid på frekvenserne. ”Vi bruger ikke al sendetiden og måske kan vi sælge den til en anden station, men sker der ikke noget ekstraordinært stort inden for en måned må vi nok se i øjnene at radioen må lukke”, slutter Søren Hückelkamp.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -