Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 6. marts 2003
Mange argumenter for frekvensoprydning
KPMGs rapport sandsynliggør, at der er et frekvensmæssigt udbytte ved en oprydning af FM-frekvensbåndet i Danmark efter nederlandsk mønster. Overføres modellen til danske forhold, vil der sandsynligvis kunne findes minimum 9 yderligere landsdækkende radiokanaler i stedet for de 1½ ekstra kanaler, der er på bordet i dag. Dertil kommer et stort antal lokale og regionale kanaler. Sky Radios Kasper Krüger er klar med 13 gode argumenter for, at en frekvensoprydning vil være et gode for branchen. Læs mere

Torsdag 6. marts 2003
Frekvensoprydning kun positivt, hvis det ledsages af politisk vision.
Frekvensoprydning kun positivt, hvis det ledsages af politisk vision.I KPMGs gennemgang af replanlægningen af frekvensanvendelsen i Nederlandene dokumenteres det, at en total oprydning på FM-båndet vil kunne skaffe en række frekvenser til veje i Danmark. Men det fremgår også, at det er meget kostbart - alene en halv milliard i planlægning, og hertil kommer investeringer i udstyr og markedsføring for alle radiostationer i landet. Derfor er alene udgiften bekymrende, idet FM-båndet må forventes at komme under pres fra nye, digitale teknologier i slutningen af årtiet. Derfor kan de massive investeringer være endog meget svære at tjene hjem. Det siger ANR-chef Carsten Worsøe i en kommentar. Læs mere

Torsdag 6. marts 2003
Radio Rønde på vej til hele Djursland
Radio Rønde på vej til hele DjurslandStorradionævnet for Kronjylland og Djursland gav på dets møde i går sendetilladelse til en ny Radio Djursland. Der er tale om et initiativ fra Radio Rønde og det er meningen, at der skal samsendes med Radio Rønde. Radio Djursland fik 70 timers ugentlig sendetid fra 1. juli 2003 til marts 2004 på 90.5 og 90.9 MHz i hhv. Grenaa og Ebeltoft kommuner. (SHN)

Torsdag 6. marts 2003
Max FM fik networking-tilladelse
Max FM i Randers fik af Storradionævnet for Kronjylland og Djursland på dets møde i går tilladelse til at networke med Radio 2 Østjylland. Det er dog en forudsætning at der fortsat sendes lokale nyheder. (SHN)

Torsdag 6. marts 2003
Taxachauffører er rasende på The Voice
The Voice har lanceret en ny tv-reklame, hvor en taxachauffør får en pistol for tindingen og trues til at skifte radiokanal fra P3 til The Voice. En taxa-chauffør igennem ti år siger til TV 2 Lorry, at reklamen er plat og ydmygende; han kalder den total respektløs overfor taxabranchen. En anden chauffør be-tegner Voice reklamen som usmagelig, og nævner at kollegaer er blevet slået ihjel på den måde. Voice vil ikke undskylde noget og fastholder at man vil anvende kontroversielle virkemidler. Tv-reklamen fortsætter uændret. (SHN)

Torsdag 6. marts 2003
Eastcoast FM nu også på 102.7
Eastcoast FM nu også på 102.7Den østfynske radiostation, Eastcoast FM, er nu også i luften på FM 102.7. Ifølge IT & Telestyrelsens hjemmeside er senderen udmeldt til at stå på Bøgeskovvej 137 i Ullerslev. I forvejen sender Eastcoast FM på 90.1 fra Nyborg og 104.5 MHz fra Munkebo. (EL)

Torsdag 6. marts 2003
Radio Aktiv skærer ned
Radio Aktiv i Svendborg (FM 106.5) har fået halveret sit tilskud i forhold til sidste år, og har derfor måttet halvere sendetiden fra 34 til 17 timer, skriver Fyns Amts Avis. Endvidere udtaler radioens formand, Jan Christensen, at radioens fremtidige eksistens er truet. Ifølge radioens hjemmeside er sendetiderne nu lørdag 12-21 og søndag 9-17. (EL)

Onsdag 5. marts 2003
Litauen: MTG åbner ny radiokanal
Litauen: MTG åbner ny radiokanalModern Times Group, der i Danmark kun er aktiv på tv-området med TV3, lancerer nu Power Hit Radio i Litauen. MTG står i forvejen bag Power Hit Radio i Sverige og Estland. Markedet i Litauen består af 30 radiostationer, men iflg. MTG har ingen endnu satset på målgruppen mellem 15 og 34 år. (SHN)

Onsdag 5. marts 2003
UK: Grønt lys for 32 nye radiostationer
Den britiske regering har besluttet at lade 32 helt nye, kommercielle radio-stationer gå i luften i ialt 16 byer i Storbritannien og Nordirland. Beslutningen betragtes som en gave til den kommercielle radiosektor, der i forvejen driver 266 FM stationer og 60 mellembølge stationer. De 32 nye stationer vil dels komme til at bestå af nye store stationer i storbyer som Edinburgh, Manchester, Liverpool, Newcastle osv. - og stationer i mindre byer. (SHN)

Onsdag 5. marts 2003
USA: Mindre underskud for SBS
USA: Mindre underskud for SBSDen amerikanske mediekoncern, SBS Broadcasting, der bl.a. ejer The Voice og Pop FM i Danmark, kom ud af 2002 med et underskud - før skat - på 225 mio. kr. Det er dermed meget bedre end i 2001, hvor underskuddet var på godt 890 mio. kr. Samtidigt kan SBS - for første gang i mange år levere et positivt driftsresultat (EBIT): i 2002 blev det på 87 mio. kr. - hvilket skal sammenlignes med et underskud på 227 mio. kr. i 2001. Den samlede omsætning for SBS Broadcasting nåede i 2002 op på ikke mindre end 3.8 mia. kr. (SHN)

Tirsdag 4. marts 2003
Norge: 8 mio. kr. i støtte til lokalradio
Statens Medieforvaltning i Norge er nu ved at uddele støtte til de norske lokalradioer og det samlede tilskud bliver i år på 8.7 mio. NOK (8.4 mio. DKK). Derudover gives der driftstilskud til branche-organisationen Norsk Lokalradioforbund. Medieforvaltningen har modtaget i alt 98 ansøgninger om tilskud til lokalradiodrift. (SHN)

Tirsdag 4. marts 2003
"Frekvensoprydning er pengene værd"
KPMG rapporten om omlægningen af frekvensanvendelsen i Nederlandene peger på, at det bliver en dyr øvelse at få ryddet op i de danske frekvenser - med henblik på at skaffe flere og bedre sendemuligheder for de danske radiostationer. Omlægningen i Nederlandene har alene i planlægning og administration kostet 100 mio. kr. - dertil kommer den praktiske udførelse, som ventes at løbe op i 500 mio. kr. Men det er så rigeligt alle pengene værd, siger Kasper Krüger fra Sky Radio i dag til Berlingske Tidende. Læs mere

Tirsdag 4. marts 2003
På Blind Date til England med Radio 3
På Blind Date til England med Radio 3Lørdag den 15. marts sender fynske Radio 3 to lyttere på en Blind Date med SAS til England - med alt betalt. Hjemme igen dagen efter afsluttes Date'n med fodboldkampen OB-FC København på Odense Stadion. Radio 3 har lavet denne event i samarbejde med SAS og OB. (SHN)

Tirsdag 4. marts 2003
Ny radio i Thy kan få tilladelse ultimo marts
Formentligt allerede i løbet af marts måned vil lokalradionævnet i Thisted og omegn tage stilling til, hvem der skal overtage de frekvenser, som NVR indtil for nyligt har haft sendetilladelse til, oplyser Thisted Dagblad. Nævnet vil i løbet af kort tid annoncere efter interesserede og umiddelbart derefert mødes nævnet for at behandle ansøgningerne. Både De Bergske Blade og Radio Limfjord har tilkendegivet at de er interesserede i sendetilladelsen, og Radio Limfjord har allerede indsendt en formel ansøgning om sendetilladelse. (SHN)

Tirsdag 4. marts 2003
Jacob Mathiassen fra ABC til Radio 2
Radio 2 A/S har pr. 1. april ansat Jacob Mathiassen i en nyoprettet stilling som jingle producer. Han får ansvaret for primært Radio 2 og Uptown's "sound" - jingler, sweepers, promospots m.m. i tæt samarbejde med programchef Jan Brodde og det internationale netværk af Clear Channel konsulenter. Jacob kommer fra en stilling som reklame-producer på Radio ABC i Randers, og han har tidligere arbejdet på VLR i Vejle, samt det tidl. Colombo i Århus. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -