Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Plummer tiltræder først 1. oktober
Fredag 11. marts 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fredag formiddag blev det officielt fra DR: Bestyrelsen for DR har med stort flertal udnævnt den 43-årige Kenneth Plummer, der kommer fra en stilling som adm. direktør for Nordisk Film, til at stå i spidsen for DR fremover. Iflg. Radioavisen tiltræder den nye generaldirektør først jobbet på 12. sal i TV-Byen den 1. oktober i år.
DR skriver i en pressemeddelelse, at Kenneth Plummer i de sidste 6 år har været ansat i medievirksomheden Egmont - senest som administrerende direktør for Nordisk Film siden 2002. Plummer har samtidigt siddet i Egmonts koncernledelse.

Inden da - fra 1999-2002 - var Plummer administrerende direktør for Egmont Entertainment, hvor han blandt andet beskæftigede sig med filmdistribution, biografer og interaktive spil. Det var i forbindelse med sammenlægningen af Egmont Entertainment og Nordisk Film i 2002, at Kenneth Plummer blev administrerende direktør, og ansvarsområderne blev udvidet til også at omfatte film- og tv-produktion, filmlaboratorier samt efterbearbejdning. I tilknytning til jobbet har Kenneth Plummer også haft en række bestyrelses- og tillidsposter.

"Med ansættelsen af Kenneth Plummer får DR en generaldirektør som dels har en solid erfaring fra mediebranchen, dels har haft både økonomi- og ledelsesansvar i store organisationer," siger DRs bestyrelsesformand, Mogens Munk Rasmussen, der tilføjer:

"Kenneth Plummer har også via de nuværende og tidligere arbejdsfelter indsigt i produktionsforhold inden for både tv- og filmproduktion. Samlet betyder det, at han fra starten er klædt godt på til at matche opgaverne i DR sammen med den øvrige direktion."

Kenneth Plummer er uddannet HA og cand.merc. fra Handelshøjskolen i København, og uddannelsen førte i første omgang til en stilling som produktchef i O. Kavli A/S, hvor han havde ansvar for produktudvikling samt salg og markedsføring af en række fødevaremærker. Herfra kom han til The Walt Disney Company Nordic A/S - først som marketingchef og siden som marketingdirektør. Siden fulgte seks år i den internationale legetøjskoncern Mattel, hvor Kenneth Plummer først var administrerende direktør for Skandinavien og siden for Nordeuropa.

"Jeg ser frem til at begynde i jobbet, fordi jeg synes, DR er en af landets mest spændende og alsidige virksomheder. Nok kommer jeg selv fra en medievirksomhed, men den helt specielle udfordring i det nye job, ser jeg i DRs public service-forpligtelse, som jeg sammen med DRs dygtige medarbejdere vil arbejde på at cementere og gøre endnu stærkere. Samtidig er der også hele udfordringen med at samle alle DRs københavnske aktiviteter i DR Byen, som jeg ser frem til at være med til at føre ud i livet," siger Kenneth Plummer.

DRs bestyrelse besluttede udnævnelsen med stort flertal, og en enig bestyrelse hilser Kenneth Plummer velkommen.

Når der kan gå et stykke tid, før Kenneth Plummer tiltræder, skyldes det, at han har særlige forpligtelser i relation til sit nuværende job.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -