Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Første detaljer fra RadioDays 04
Tirsdag 19. august 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Som allerede offentliggjort i forbindelse med den succesfulde radiofestival, RadioDays 2003, arrangeres der igen i 2004 en weekend for hele den danske radiobranche under overskriften 'RadioDays 04' lørdag den 31. januar og søndag den 1. februar. Der tyvstartes dog allerede fredag aften, og blandt de allerede bekræftede deltagere er lederen af KFMB-AM og forfatter af flere radiobøger, Tracy Johnson.
Det er 3. gang, der arrangeres RadioDays i Radiohuset, og de to første festivaler har været velbesøgte og responsen fra de mange deltagere overstrømmende positiv. Den danske radiobranche har brug for en radiofestival, hvor radiofolk kan møde hinanden, udveksle erfaringer og få nye input og inspiration til at udvikle mediet.

Nu minder folkene bag RadioDays - i år Mik Aidt og Trine Mikkelsen - om at RadioDays 04 afholdes i Radiohuset, København, lørdag den 31. januar og søndag den 1. februar 2004

Det hele starter lørdag kl 10.00, men for de mange, som allerede ankommer til København fredag aften, arrangeres denne gang en uformel 'Radio Days Lounge' - og et tilbud om en stor koncertoplevelse i Radiohusets Koncertsal med DR Big Band og Etta Cameron, der byder på lige dele nyarrangerede soulklassikere og swinging big band jazz. Koncerten starter præcis klokken 22.30 fredag aften, og bliver transmitteret til hele Europa via EBU.

Lørdag morgen går det så løs med to dages oplæg, workshops, debatter og masterclasses med radio-ikoner og inspiratorer fra ind- og udland, ligesom der vil være rig mulighed for at socialisere og netværke med kolleger fra hele branchen. Lørdag aften er der ligesom sidste år gallafest med middag, prisuddelinger, musikalsk underholdning og dans.

www.radiodays.dk kan man løbende holde sig opdateret, efterhånden som festival-programmet tager form.

Allerede nu kan det afsløres, at RadioDays 04 byder på et møde med lederen af KFMB i San Diego, Tracy Johnson, som har skrevet bøgerne 'Morning Radio - a Guide To Developing On-Air Superstars' og 'Morning Radio II - Turning The Science Into Art' og som har vundet stribevis af 'Programmer of the Year' priser i USA.

News/Talk stationen KFMB, der sender på mellembølge, er blandt de ti populæreste radiostationer i San Diego, der er det 17. største marked i USA og hvor nummer ét er ærkerivalen, det Clear Channel ejedede KOGO-AM, der også sender et News/Talk format. I alt 37 betydende radiostationer kæmper om lytternes gunst i San Diego.

Arrangørerne af RadioDays opfordrer i øvrigt til, at der indsendes ideer til temaer, oplægsholdere og typer af workshops, som man gerne vil opleve på festivalen. Forslag kan sendes fra websiden 'ideer' på www.radiodays.dk

Det koster 1.800 kr. - inkl. forplejning - at deltage i hele radiofestivalen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -