 UGENS KLUMME: I skrivende stund vides ikke, om kulturminister Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti er afgået kulturminister eller ikke – men det vides med sikkerhed, at der er behov for en ny mediepolitik. Der er behov for en mediepolitik, der igen giver plads til vedkommende, kritisk, gennembearbejdet, holdningspræget, undersøgende, tilbundsgående, relevant journalistik – der er behov for en mediepolitik, der ikke favoriserer holdningsløst, ligegyldigt, ensrettet, fladt, overfladisk, selvpromoverende, latterliggørende klovnejournalistik.
Med andre ord, der er behov for en mediepolitik, der tager lytterne og seerne alvorligt, og ikke en mediepolitik, der reducerer lyttere / seere til viljeløse konsumere.
Der er også behov for at statsradiofonien i DR’s skikkelse tager sig selv og sin rolle som den nationale public service station alvorligt, i stedet for at halse efter det kommercialiserede TV 2 og TV 2 Radio i deres stræben for at nå en målgruppe, der kan tiltrække så mange annoncører som muligt og dermed så mange indtægter som muligt. En strategi, der betyder at DR nedlægger alle de programmer, der har bare en anelse kant. (Den officielle undskyldning er ganske vist, at det er nødvendigt at spare, fordi byggeriet i Ørestaden overskrider sine budgetter den ene gang efter den anden).
Det er muligt det er rigtigt – altså at det er nødvendigt at spare – men man kan meget nemt få den tanke, at de overskredne budgetter bruges som en plausibel undskyldning for at få lukket de sidste kritiske røster i æteren – der er helt ærligt ikke ret megen kant for ikke at bruge så arkaisk et begreb som samfundskritisk journalistik tilbage i DR.
Men bør det nu tilskrives den konservative kulturminister?
Ja, det mener jeg helt bestemt. Ganske vist er han jo desværre ikke alene om det, da det seneste medieforlig er indgået mellem samtlige af Folketingets partier minus Enhedslisten – men ja, det er kulturministerens ansvar, at der er en overvægt af holdningsløse tidender i æteren. Hvad forhindrer ministeren i at finde de økonomiske midler der er behov for, for at DR’s byggeri kan færdiggøres samtidig med at DR ikke behøver barbere så skarpt i sine programmer? Hermed er bestemt ikke sagt, at DR udelukkende skal sende smalle, seriøse, tunge debatprogrammer – snarere tværtimod. Der skal være plads til både den lette lørdagsunderholdning, sportsprogrammerne, børnekanalerne osv., der kan tiltrække mange lyttere og seere, og til de mere smalle programmer.
Danmark er et af verdens rigeste lande – så det er ikke et spørgsmål om vi har råd til både store byggerier og gedigne radio- og tv-udsendelser, det er mere et spørgsmål om, hvad der er politisk vilje til at bruge pengene på.
Noget af det seneste, der er kommet fra Kulturministeriet, er et udkast til ny bekendtgørelse om lokalradio- og fjernsynsvirksomhed, hvor ministeren foreslår, at ”ved forlængelse af tilladelser til lokal radiovirksomhed ophæves tidligere lokalt fastsatte programkrav i tilladelsen.”
Umiddelbart lyder det jo meget plausibelt, idet eventuelle lokale programkrav jo vil betyde, at der er forskellige krav en lokal sendetilladelsesindehaver skal leve op til. Det lyder sådant set ikke særligt demokratisk, så hvorfor ikke fjerne det krav, således at alle stilles lige uanset hvor i landet man søger om en lokal sendetilladelse, eller søger om at få en sendetilladelse forlænget?
Men så enkelt stiller sagen sig desværre ikke. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det i bedste fald er lovsjusk - i værste fald endnu et udtryk for den ulyksalige tendens til ensretning af mediebilledet.
Lovsjusk fordi den formulering, ministeriet foreslår, at ”ved forlængelse af en sendetilladelse..” efterlader Radio- TV-Nævnet, der jo nu er den eneste (inappelable) instans, der kan forlænge eller udstede lokale radiosendetilladelser, ikke længere kan gøre det efter et skønhedsprincip, som tilfældet er for nuværende – men kan blive tvunget ud i en situation, hvor Nævnet skal tildele sendetilladelser efter enten et ”først til mølle” princip, eller hvem der kan betale mest for sendetilladelsen. Det vil være til ubodelig skade for mangfoldigheden og variationen i et givent lokalt mediebillede.
Og hvilket kriterie skal Radio- og TV-Nævnet bruge, når der skal udstedes nye sendetilladelser? Skal der i sådanne tilfælde stadig tages hensyn til eventuelle lokale programkrav? Og hvor er demokratiet så lige blevet af? For ikke at nævne det lokale selvstyre?
Denne ændring i bekendtgørelsen er hverken uskyldig eller harmløs – den er udtryk for kulturministerens trang til centralisering og ensretning af mediebilledet – også lokalt. En trang der gentagne gange er kommet til udtryk i de ændringer, der er foretaget i medielovgivningen i de seks år konservatismen har regeret i Kulturministeriet. Både nedlæggelsen af de lokale radio- og TV-nævn samt fjernelse af bopælskravet for bestyrelsesmedlemmer i en lokal radio- eller fjernsynsforening er begge eksempler på denne ulyksalige trang.
- - -
Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:
Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne
Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd
Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov |
