Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Carsten Agerbæk til Serious Radio Business
Fredag 6. august 2004
Af Karsten Jensen
 
Serious Radio Business har den 1. august sagt goddag til en ny jysk medarbejder med ansættelsen af Carsten Agerbæk, der nu afløser Palle Bo, der er tiltrådt en stilling hos ANR. Hos Serious smiler direktør Martin Riels stemme når han omtaler den nye mand i Jylland, for som han siger: ”vi var selv med til at tildele Carsten Agerbæk en pris ved Radio Days i år for en reklameproduktion”.
Carsten Agerbæk var en af de første i lokalradioen omkring Esbjerg, i 1985 da det hele startede. Det blev til 14 år i radioen med plads i alle afdelinger, dog mest med kommercielle aktiviteter i alt fra produktion af reklameudsendelser, radioreklamer, tekster, koncepter, quizzer, happenings osv.

I 1999 blev det til et sæde som tekstforfatter hos Globe Reklame i Esbjerg og et fingeraftryk på bl.a. ”Den store Danskers Kernerugbrød” og ”Danmarks Dyreste Taxa”.

Det er først og fremmest tekster og ideer, der interesserer Carsten Agerbæk. ”For at komme igennem junglen af lyde i hverdagen skal kreativiteten i både sprog og ide være ganske anderledes… der skal så og siges råbes højt hver gang. Man kan sige det på en anden måde… Det nytter ikke at vinke til en pige, hvis det er mørkt… tænd dog lyset!”, forklarer Carsten Agerbæk. Holdningen er klar hos Carsten Agerbæk: ”Vil du høres… så gør det anderledes end alle de andre.”

”Det er mit håb, at jeg kan bringe en ny vinkel ind i Serious Radio Business og ikke mindst være med til at føre den kreative ånd fra Danmarks største producent af radioreklamer videre i det jyske og fynske”.

Carsten Agerbæk vil i den kommende tid tage på turne til alle Serious kunder sammen med Tuka Berg Lynge og vise eksempler på hans tidligere produktion.

Martin Riel oplyser, at det var Palle Bo, der selv anbefalede Agerbæk som sin efterløser. En anbefaling Riel fandt yderst fornuftig og uden tøven roser han Agerbæks kreative evner: ”Han er allerede kommet med en lang række af forskellige inputs omkring andre formater, men først skal vi lige have lavet nogle radioreklamer før vi tager hul på den del”, slutter Martin Riel overfor radionyt.com.

Carsten Agerbæk får et studie indrettet i Esbjerg, men telefonnummeret på Jyllands-afdelingen er det samme som hidtil, 87 10 06 10.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -