Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Vækst i DAB-lytning i december
Onsdag 21. december 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der er i december måned sket en stor stigning i den andel af den samlede lytning, der sker på DAB i forhold til FM, og set over de seneste godt to år, er der tale om en svag med tydelig vækst i DAB-lytningen. Den store stigning i december skyldes først og fremmest lytning til P2 Klassisk i dagtimerne.

DAB-radiolytningen i Danmark har i rigtigt mange måneder ligget og svinget omkring 8 pct. - plus-minus en halv procent. Men i december måned - indtil nu - er der sket en markant stigning, således at DAB-lytningen nu udgør 11.2 pct. af den samlede radiolytning. Samtidigt er FM-radiolytningens andel faldet til 86.4 pct., hvilket er det laveste siden disse typer målinger begyndte.

Til gengæld er der absolut ingen ændring i netradiolytningen. Den har hele tiden udgjort beskedne 2-3 pct. af al radiolytning, og det er fortsat tilfældet.

Tallene i denne undersøgelse angår kun DRs radiokanaler, og omfatter altså ikke hele radiobilledet.

Her er oversigten over, hvor stor en andel af lytningen til DR, der foregår på de forskellige platforme. Første spalte viser FM, næste spalte DAB og tredje spalte viser netradiolytningen. Tallene er udarbejdet af DR Medieforskning for radionyt.com på grundlag af tal fra Gallup Radio Meter.

Nov 2008: 90,2% - 7,8% - 2,0%
Dec 2008: 91,2% - 6,6% - 2,2%
Jan 2009: 90,1% - 7,4% - 2,5%
Feb 2009: 89,3% - 8,4% - 2,2%
Mar 2009: 89,2% - 8,7% - 2,1%
Apr 2009: 89,6% - 8,5% - 1,9%
Maj 2009: 89,4% - 8,5% - 2,1%
Jun 2009: 91,1% - 6,8% - 2,0%
Jul 2009: 91,4% - 6,5% - 2,1%
Aug 2009: 92,1% - 5,6% - 2,3%
Sep 2009: 92,6% - 5,3% - 2,1%
Okt 2009: 92,0% - 5,7% - 2,4%
Nov 2009: 91,2% - 6,4% - 2,4%
Dec 2009: 90,8% - 6,7% - 2,5%
Jan 2010: 90,9% - 6,1% - 2,9%
Feb 2010: 89,9% - 6,9% - 3,2%
Mar 2010: 89,5% - 7,3% - 3,2%
Apr 2010: 90,1% - 6,9% - 2,9%
Maj 2010: 90,7% - 6,3% - 3,0%
Juni 2010: 90.7% - 6.6% - 2.7%
Juli 2010: 89.1% - 8.2% - 2.6%
Aug 2010: 88.9% - 8.3 % - 2.8%
Sep 2010: 89.5% - 7.7% - 2.8%
Okt 2010: 89.4% - 7.7% - 2.9%
Nov 2010: 90.3% - 7.5% - 2.2%
Dec 2010: 90.0% - 7.6% - 2.5%
Jan 2011: 90.3% - 7.5% - 2.2%
Feb 2011: 89.5% - 8.0% - 2.5%
Mar 2011: 88.7% - 8.7% - 2.6%
Apr 2011: 89.5% - 8.0% - 2.5%
Maj 2011: 89.6% - 7.8% - 2.6%
Jun 2011: 88.7% - 8.6% - 2.8%
Jul 2011: 88.8% - 8.0% - 3.2%
Aug 2011: 89.8% - 7.6% - 2.6%
Sep 2011: 89.2% - 7.6% - 3.2%
Okt 2011: 89.3% - 7.6% - 3.1%
Nov 2011: 89.0% - 8.4% - 2.6%
Dec 2011*: 86.4% - 11.2% - 2.4%

*) tallene for december 2011 omfatter kun uge 48-50.


P1 og P2 har skylden for øget DAB-lytning

Stigningen i DAB-lytningen kommer efter at P1 og P2 flyttede sammen på den samme FM-kanal den 1. november. Bofællesskabet betyder nemlig samtidig, at man skal have en DAB-radio for at høre P1 efter kl. 18 - og/eller for at høre P2 Klassisk i dagtimerne før kl. 18.

På P1 er den digitale lytning steget med 34 procent, mens P2’s digitale lytning er vokset med 193 procent i løbet af de seneste seks uger siden 1. november - har DR Medieforskning beregnet.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det meste af radiolytningen fortsat foregår på FM, men ommøbleringerne har helt tydeligt betydet, at den digitale lytning er røget i vejret. Hvor gennemsnitsdanskeren før 1. november brugte 3½ minut på P2 digitalt hver uge, er tallet nu lige knap 10 minutter. For P1’s vedkommende er tallet steget fra 8,4 digitale minutter om ugen til 11,2,” forklarer medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.

Han tilføjer, at tallene umiddelbart ikke ser så høje ud, men at man ikke skal lade sig narre af det.

”Det er et gennemsnitstal for hele befolkningen over 12 år. De, der faktisk hører P1 og P2 på en digital radio, bruger derfor væsentligt længere tid på kanalerne i gennemsnit,” siger Dennis Christensen.

Danmarks Statistik opgør en gang om året, hvor mange husholdninger, der har en DAB-radio. Det seneste tal er 32 procent, men langt flere vil kunne høre P1 og P2 hele døgnet, fordi de også kan høre kanalerne via nettet, DRs radioapp eller gennem kabeludbydere, som i den seneste tid har lagt flere radiokanaler ud, så de også kan høres via folks tv hjemme i stuen.



Grafik for radionyt.com: Palle Bo



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -