Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Kasper Krüger fratrådt som adm. direktør for Sky Radio - Ab Trik ta'r over
Torsdag 2. december 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sky Radio har i det første år som landsdækkende kommerciel radiostation haft en udvikling i de økonomiske forhold og politiske betingelser, som ikke levede op til stationens forventninger. På den baggrund valgte Sky Radios moderselskab i dag at indsætte Ab Trik, der er viceadm. direktør for holdingselskabet Sky Radio Ltd., som adm. direktør for det danske Sky Radio. Kasper Krüger, der har været adm. direktør for Sky Radio siden etableringen i Danmark i 2000, fortsætter som viceadm. direktør for det danske selskab med primært ansvar for eksterne relationer og juridiske forhold.
Medarbejderne på Sky Radio blev i eftermiddag orienteret om den uventede ændring i ledelsen. Ab Trik var fløjet ind fra Nederlandene for at give meddelelsen, og så vidt radionyt.com erfarer understregede Ab Trik overfor medarbejderne, at man fra moderselskabet i Nederlandene og News Corporation fortsat har fuld tillid til den danske udgave af Sky Radio og radioens ansatte i København. Men han lagde også vægt på, at det er problematisk at salget af radioreklamer indtil nu har skuffet og endeligt at Sky Radios konkurrenter fortsat sender ulovligt.

Når Ab Trik, der har været ansat hos Sky Radio siden 1990, fremover vil arbejde to dage ugentligt i Danmark, er det ikke et udtryk for, at Sky Radio har mistillid til Kasper Krüger. Men man har erkendt, at de juridiske betingelser og det hårde danske marked kræver styrkede ledelsesmæssige ressourcer.

Kasper Krüger siger til radionyt.com , at den ændrede ledelsesstruktur har en række praktiske fordele. Ab Trik har i forvejen været hans overordnede, og mange ting skulle alligevel over hans skrivebord. Fremover skal de enkelte afdelinger rapportere direkte til Ab Trik. Det betyder iflg. Kasper Krüger, at han og Ab Trik fremover kan bruge deres ledelsesmæssige ressourcer mere fokuseret og effektivt.

Sky Radio har i øvrigt for kort tid siden – den 15. november - overført 54 millioner danske kroner kontant til den danske stat i årlig koncessionsafgift for det 5. landsdækkende FM-net.

- - -

Foto:
Forside: Kasper Krüger kort tid efter Sky Radio købte det 5. landsdækkende FM net.
Denne side: Ab Trik og Kasper Krüger ved auktionen over det 5. FM net den 18. juni 2003. (Copyright: Sky Radio)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -