Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR spiller lutter dansk musik på torsdag
Mandag 22. oktober 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
P3 har premiere på nye hjemstavnssange, P4 giver muligheden for at møde Annisette, P4 Danmark siger 'Hvorfor hører man aldrig', og musikken er generelt 100 procent dansk, når DR Radio torsdag markerer 'Spil Dansk-dagen'.
På torsdag den 25. oktober er det igen 'Spil Dansk-dag', og for syvende år i træk helliger DR derfor sendefladen 100 procent til danske toner og danske kunstnere på de fleste af DR's radiokanaler: DR P2, P3, P4 samt DAB- og netkanalen P4 Danmark har "kun" dansk på programmet.

'Spil Dansk-dagen' blev "opfundet" af de danske komponisters organisation, KODA, i 2001. I dag er DR en af samarbejdspartnerne, og tanken med dagen er at få sat fokus på den hjemlige musik og musik spillet af danskere.

På P3, P4 og P4 Danmark vil alle numre være med dansk musik fra midnat til midnat, og derudover byder kanalerne på helt særlige tilbud i løbet af dagen.

P3 har for eksempel premiere på nye danske hjemstavnssange, hvor nutidige danske kunstnere besynger deres hjemstavn på både godt og ondt. Derudover byder P3 på en temaaften med nogle af de mest markante danske koncerter, DR har optaget gennem årene.

På P4 vil lytterne kunne være med i en konkurrence, hvor fem personer med ledsager kan vinde et besøg i Medley-studierne og møde Annisette.

DR havde engang et program, der hed 'Hvorfor hører man aldrig', og det bliver torsdagens tema på DAB- og netkanalen P4 Danmark. Dagen igennem vil der blive spillet musik med danske kunstnere, der ikke længere bliver hørt så ofte i dansk radio. For eksempel sender kanalen et portræt af Erik Paaske mellem 18 og 19, og af Birgitte Reimer mellem 22 og 23.

P4 Danmark bringer også - mellem kl. 21 og 22 - et program om nogle af de plader, der har været forbudt i DR, ligesom der dagen igennem bliver spillet en masse klassikere og bliver sendt programmer om danske sangskrivere.

På P2 er dagens faste programmer som P2 Morgenmusik, Helt Klassisk, P2 Plus, Amadeus og Jazztimen helt igennem danske.

P2 sender også direkte - sammen med P4 - når DR Radiounderholdningsorkestret og DR Radiopigekoret torsdag mellem klokken 11.03 og 11.30 uropfører 'Årets Danske Sang' og 'Årets Danske Børnesang' i Radiohusets Koncertsal. Her kommer undervisningsminister Bertel Haarder og synger for, mens Søren Dahl fra P4’s 'Café Hack' er vært.

P2 sender ligeledes fra DR's øvrige koncerter i Radiohusets Koncertsal på dagen - nemlig hele torsdag aften fra klokken 19.55-23.00.

"DR spiller en særlig rolle i forhold til danske musik," siger DR's chefredaktør for musik Ole Mølgaard og fortsætter:

"Det er på DR's kanaler, lytterne kan høre den musik, de kender og holder af, og også her, at man, inden for alle genrer, først møder de nye kunstnere. Der udkommer hvert år flere end tusinde cd'er i Danmark, heraf rigtigt mange med danske kunstnere. Langt de fleste finder vej til lytterne via en af DR's radiokanaler," siger han.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -