Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


"Det er ikke Deres radio, der er noget galt med. Det er HELE Danmarks Radio"
Fredag 1. april 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Så kan regeringen og politikerne ånde lettet op. DR har i dag sendt satireprogrammet 'Selvsving' for sidste gang. Dermed er det - indtil videre - helt slut med den politiske satire i DR.
Mens alle andre satire-programmer i DR og TV 2 især gør grin med de laveste sociale grupper ('Radio Karen', 'Klovn', 'Drengene fra Angora', 'Krysters Kartel' osv.) så var 'Selvsving' først og fremmest programmet, der spiddede maghaverne.

Skuespiller Laura Kvist Poulsen sagde tidligere i marts måned til Politiken: "Det er fuldstændig sindssygt, at de lukker det ('Selvsving', /red.). Det er sgu det eneste program, der går ind og kommenterer noget politisk. Det er en vigtig faktor i vores politiske debat at have nogen, der går ind og vender det hele på hovedet. DR skulle skamme sig".

Det har heller ikke skortet på kritik. DR har modtaget adskillige klager over lukningen af programmet og der er oprettet en gruppe på Facebook, der protesterer mod lukningen.

Men P1-chef Anders Kinch-Jensen siger i dag til Politiken, at det ikke er slut med den politiske satire på DR. Lukningen af 'Selvsving' er en del af en større plan om at styrke den politiske satire.

Han forklarer, at P1 har en tre-ledet strategi for fremtiden:
- Dels at skabe et nyt værtsbåret, humoristisk, politisk program.
- At fortsætte det interne talentudviklingsarbejde med satire, som DR allerede længe har haft kørende. De leverer primært til P3, men kan senere komme til at levere til P1.
- At fortsætte med satire à la 'Selvsving' til særlige lejligheder, f.eks. folketingsvalg.

'Selvsving', der altid har indledt indslagene med: "Det er altså ikke Deres radio, der er noget i vejen med, det er HELE Danmarks Radio! Undskyld!", har sendt siden 1996. Holdet bestod af Lars le Dous, Oliver Zahle, Peter Lous og Jens Korse.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -