Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR-festival for elektronisk musik
Mandag 24. maj 2004
Af Karsten Jensen
 
Norden får nu en ny, stor festival for elektronisk musik, og DR og P3 spiller hovedrollen i tilblivelsen af den. Festivalen, der får navnet 'Public Service', skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, og den første af slagsen kommer til at foregå fra den 20.-22. august i København, hvor der vil være omkring 40 'acts' med de bedste nordiske musikere og dj's inden for den elektroniske musik.
Det er P3-værterne Krede og Thomas Madvig fra 'D'StoreMix', som har skabt festivalen. Som P3's eksperter inden for elektronisk musik har Krede og Thomas Madvig tidligere holdt de fem store fester "At the radioHOUSE", der for alvor viste, at der er stor publikumsinteresse for denne type musik.

Festivalens centrum bliver tre scener på havnearealerne for enden af Strandgade i København. Her vil der være gratis adgang om dagen, og om aftenen og natten præsenteres det hidtil største samlede 'elektroniske' program på de københavnske klubber Vega, Stengade 30, Rust, Stereo Bar, Okyo, VeryDisco og Ideal Bar.

Udover at P3 vil sende massivt fra festivalen, mens den står på, vil de øvrige nationale nordiske radioer i Island, Finland, Norge og Sverige også dække festivalen og være repræsenteret med deres elektroniske klubprogrammer. Derudover vil en stribe europæiske radiostationer få den elektroniske musik fra København tilbudt via EBU (European Broadcasting Union).

"Der er i øjeblikket en overflod af god elektronisk musik i Norden, men alligevel findes der endnu ikke en seriøs og dog slagkraftig festival på området. Med 'Public Service' vil vi fra DR P3's side samle kræfterne og skabe et årligt vindue for de mange nordiske talenter og professionelle dj's og musikere. Og selvfølgelig en helt suveræn chance for at høre det allerbedste fra den nordiske elektroniske scene - enten på P3 eller foran scenen," siger Krede fra D'StoreMix.

Chefen for DR Rytmisk, Morten Hansen Pankoke, fortsætter:
"Vi har fra begyndelsen udviklet 'Public Service' som en fremsynet elektronisk festival, der giver publikum de nyeste strømninger. Det sker ud fra DRs musikstrategi, der siger, at vi skal være udviklende og tilbyde flere musikbegivenheder til danskerne - både i et nationalt og internationalt perspektiv. Og så er 'Public Service' desuden et flot eksempel på, at seriøs kulturformidling og fest kan være én og samme sag."

DR er både initiativtager og primus motor bag festivalen, som også har Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen med i arrangørgruppen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -