Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Julekalender med kendte stemmer
Mandag 1. november 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hvad er julen uden en julekalender – og hvad er en julekalender uden en samlivsterapeut, et olmt rensdyr og en julemand i cowboy-outfit? RadioNet præsenterer i år en julekalender, der under overskriften 'Cowboyder Evangeliet' vender op og ned på december måned. Blandt de medvirkende er Ole Thestrup, Carl-Mar Møller og Flemming Quist Møller.
Hvad RadioNet beskedent kalder "årets store julekalenderproduktion til de danske radiolyttere" beskrives som historien om Lille Peter, der ønsker sig ”cowboyderudstyr” så inderligt, at selveste Julemanden også begynder at drømme om det frie liv i Det vilde Vesten. Ole Thestrup lægger stemme til det forpinte – men ganske arrige – rensdyr Rudolf, der ligesom Nissemor ikke er begejstret for Julemandens ”cowboyder”-trip. Hun er så bekymret for deres forhold, at hun dagligt taler med sin samlivsterapeut, Carl-Mar Møller, der spilles af… Carl-Mar Møller selv!

Samtidig forstyrres julefreden af en ond spindoctor med planer om at overtage verdensherredømmet.

- Hvorfra kender du til mine onde, onde planer? Tro ikke at sådan en nævenyttig radiomand kan stoppe mig, udtaler den onde spindoctor i forbindelse med afsløringen af årets julekalenderproduktion.

Det hele kædes sammen af en af børne-tv’s gamle, kendte stemmer. Flemming Quist Møller, der også er kendt som manden bag Jungledyret Hugo, Snuden og Cykelmyggen Egon, er fortæller på 'Cowboyder Evangeliet'.

Den vanvittige julekalender produceres af Jan Jensen fra NovoMedia for RadioNet. Og selvom der stadig er nogle uger til juleræset, kan et uddrag af 'Cowboyder Evangeliet' allerede nu bestilles til gennemlytning, fortæller chef for RadioNet, Palle Bo.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -