Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Flere regionale nyheder på DR P4
Fredag 29. december 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR lancerer nu P4 Esbjerg og P4 Nordvest- sjælland, så DR tilbyder 11 regionale/lokale nyhedstilbud i stedet for 9, som der har været i en årrække. Samtidigt reduceres Kanal 94 i Vejle til P4 Trekanten. Nyt er det også, at alle de regionale P4 stationer fra det nye år begynder med at sende regionale nyheder klokken 05.30 om morgenen - mod hidtil 06.30. Hidtil er det kun Bornholms Radio, der har sendt regionale nyheder kl. 05.30.
P4 Esbjerg og P4 Trekanten i Vejle kommer til at høre under moderkanalen P4 Syd i Aabenraa, der nu hører under P4 Jylland i Århus sammen med de øvrige regionalradioer i Jylland. P4 Nordvestsjælland hører under P4 Regionalen i Næstved, der hører under P4 Sjælland.

Nogle af nyhederne på de nye lokale P4 stationer vil være de samme som på moderkanalerne - f.eks. vil P4 Esbjerg og P4 Syd i en vis udstrækning sende de samme nyheder, mens andre nyheder på de nye lokale stationer i højere grad handler om nærområdet, og derfor alene vil være at finde i de nye selvstændige nyhedsudsendelser fra Esbjerg, Vejle og Holbæk.

"Noget af nyhedsstoffet kan have interesse i hele området, mens andet kun interesserer lokalt. I de to geografisk store regioner vil P4-stationerne kunne vinkle skarpere, så nyhederne kommer tættere på lytterne," forklarer P4-chef Ole Damgaard.

I første omgang bliver det kun P4 Trekanten i Vejle, der vil sende selvstændig morgenflade mellem kl. 6 og 10 - og så med timenyheder kl. halv hele dagen - mens P4 Esbjerg og P4 Nordvestsjælland vil samsende den regionale sendeflade med hhv. Radio Syd i Aabenraa og Regionalen i Næstved. P4 Esbjerg og P4 Nordvestsjælland vil kun sende regionale nyhedudsendelser. Det forklarer projektleder for P4 i DR Radios chefredaktion, Jørgen Bøgen, til radionyt.com.

Han tilføjer, at man godt senere kan forestille sig, at der senere kommer en udbygning af P4 Esbjerg, således at der her engang vil blive sendt en selvstændig morgenflade.

I løbet af 2007 vil DR starte med at sende differentierede trafikmeldinger på P4 Esbjerg og P4 Nordvestsjælland.

Kulturminister Brian Mikkelsen kommer og holder den officielle indvielsestale ved åbningen af den nye Holbæk-nyhedsstation, P4 Nordvestsjælland, den 2. januar om morgenen. DR har i forvejen haft en enmands-lokalredaktion i byen, men nu bliver det en egentlig redaktion.

For øvrigt udbygger DR generelt sin regionale/lokale nyhedsdækning fra nytår, og det kommer specielt de morgenduelige til at mærke til. Hvor alle P4 distrikterne - på nær Bornholm - i årevis har sendt de første regionale nyheder klokken 06.30, kan den første nyhedsopdatering i fremtiden høres allerede kl. 05.30-05.32. Her indgår den i Hans Otto Bisgaards ’Morgenstund’-program.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -