Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 14. november 2003
To kendte nyhedsstemmer til Sky Radio
Sky Radio har netop hyret to nye stemmer til deres nyhedsredaktion nemlig Ivan Gregersen, der blandt andet har arbejdet for Radio 2. Den anden er Eddie Michel, der har lavet radio for The Voice og Uptown, og også er kendt fra tv, blandt andet med ’Greven på Hittegodset’. (KJ)

Fredag 14. november 2003
Sky Radio omsætning skal nå 200 mio. kr.
Sky Radio omsætning skal nå 200 mio. kr. Sky Radio skal inden for de næste par år et godt stykke over en omsætning på 200 mio. kr., hvis forretningsplanen skal hænge sammen, og der skal komme et afkast på investeringen på 432 mio. kr, skriver Børsen i dag. Radioreklamemarkedet var i 2002 på 222 mio. kr. Opfyldes Skys forventninger til 2005, vil markedet være omkring 450 mio. kr. hvilket Sky har planlagt at tage cirka halvdelen af. Læs mere

Fredag 14. november 2003
Sky og 100FM vil bruge 30 mio. på lancering
Sky Radio bruger de næste 14 måneder over 40 mio. kr. på markedsføring. Bare de næste par måneder brændes de første 15 mio. kr. af, fortæller adm. direktør i Sky Radio, Kasper Krüger til Jyllands-posten. Der bruges omkring 10 mio. kr. på outdoor-reklamer og dertil kommer tv og print-media. Ligesom Sky vil Radio 100FM bruge ca. 15 mio. kr. på lanceringen, og det bliver primært i TV2, TV3 og TvDanmark, og i mindre grad outdoor. SBS Radio skruer ikke op for markedsføringen nu, men gemmer kræfterne til 2004. (SHN)

Fredag 14. november 2003
V og K tilfredse med sex-radio på Sky
Sky Radio vil opfylde dets public service forpligtelse til at bringe 1.000 timers nyheds- og magasinprogrammer årligt ved at sende korte nyheder hver halve time - og så et dagligt to-timers program kl. 21-23 om sex og samliv med titlen 'Romantica'. Det ophidser iflg. Jyllands-Posten ikke hverken kulturministeren eller Venstres mediepolitiske ordfører, men SBS-chef Eric Hansen er målløs. Læs mere

Fredag 14. november 2003
Tomme radio-kalorier fra Sky Radio
Sky Radio giver indtryk af, at den tidligere kendte tv-vært Steen Bostrup trækker læsset for radioen, men man skal være ualmindeligt heldig for at komme til at høre Bostrup, skriver B.T. i dag. Sandheden er at Bostrup kun får én vagt om ugen på ca. 3 timer. Avisen hæfter sig også ved, at Sky ikke har styr på det daglige erotik- og samlivsprogram 'Erotica'; Kasper Krüger er citetet for at sige "Det ved vi intet om", da han blev spurgt, hvor meget musik der indgår i 'Erotica'. Endeligt er B.T. forarget over, at der - med enkelte undtagelser - kun er mænd på Sky. (SHN)

Torsdag 13. november 2003
Fogedforbud standser ikke Sky Radio
Fogedforbud standser ikke Sky RadioHos Sky Radio er man stærkt overraskede over Fogedrettens afgørelse i dag, hvorefter Sky Radio har forbud mod at anvende navnet 'Sky Radio P5'. "Vores advokater var stensikre på, at vi klart ville vinde denne sag. Afgørelsen er helt i strid med erfaringerne fra andre lignende sager", siger adm. direktør for Sky Radio Kasper Krüger til radionyt.com. Han har endnu ikke modtaget dommen på skrift, og vil se den før han tager stilling til, hvad der skal ske. "Men det er sikkert, at sagen ikke er slut", fastslår Krüger og siger, at man vil overveje at kære eller anke afgørelsen. Fogedforbuddet mod anvendelse af P5 navnet stopper dog ikke Sky. "Vi går i luften - uanset hvad - som planlagt på lørdag kl. 15.30", siger Kasper Krüger. Læs mere

Torsdag 13. november 2003
Kulturministeriet undersøger Sky
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil være helt sikker på, at grundlaget er i orden, før han på lørdag kl. 15.30 skal indvie Sky Radio og den anden nye kommercielle station, Radio 100FM, kl. 19. "Jeg har sat mine jurister i gang med at undersøge planerne, men umiddelbart er jeg da overbevist om, at de er helt i orden," siger Brian Mikkelsen til Ritzau, og konstaterer, at det lader til at Sky rent indholdsmæssigt vil få en selvstændig profil. (SHN)

Torsdag 13. november 2003
Fogedforbud mod 'Sky Radio P5'
Fogedretten i København nedlagde torsdag eftermiddag fogedforbud mod Sky Radios brug af betegnelsen Sky Radio P5. DR fik således medhold i, at Sky Radios anvendelsen af betegnelsen P5, i den planlagte sammenhæng, krænker DRs varemærke. DR registrerede varemærket P5 allerede i 1999, men tog det først i brug den 26. oktober i år som et navn - i DRs programoversigter - på DRs mellembølgekanal. Læs mere

Torsdag 13. november 2003
Guld FM – nu også i avisen
Guld FM – nu også i avisenGuld FM udvider aktiviteterne og understreger det samarbejde, netværket har med flere lokale mediehuse i Jylland. Fra denne uge har radioen fast plads i Nordjyske Stiftstidende i form af daglige, satiriske kommentarer på avisens bagside, leveret af morgenvært på ANR Guld FM, Tom Bue. Og hver onsdag kan læserne få ”Sange på hjernen”, når Tor Bagger fortæller historierne bag de kendte sange og populære kunstnere samt besvarer musikspørgsmål fra læsere og lyttere. Læs mere

Torsdag 13. november 2003
Flere reklamekroner til radio og tv
Der bliver de elektroniske medier - radio, tv og Internet - der bliver de store vindere i kampen om reklamekronerne i de kommende år, mens de trykte medier vil opleve en afmatning. Det vurderer PriceWaterhouseCoopers iflg. Jyllands-Posten i en ny rapport om Entertainment and Media Outlook 2003-2007. Billedet er det samme over hele Europa. I Danmark står specielt TV 2 står til massiv fremgang, men samtidint nævnes det, at de to nye radiokanaler Sky Radio P5 og Radio 100FM vil virke som reklamemagneter. (SHN)

Torsdag 13. november 2003
To timers erotik hver aften på Sky Radio
To timers erotik hver aften på Sky RadioSky Radios P5 byder hver aften kl. 21-23 på et to-timers spørgeprogram med titlen "Romantica", der handler om sex, samliv og kærlighed, Dermed vil Sky sende flere timer med nyheder og magasinprogrammer, end de 1.000 timer programtilladelsen foreskriver, oplyses det fra Sky Radio. Værter bliver Nikolaj Vraa og Claudia Bækhave og desuden medvirker sexolog Joan Ørting (billedet). Læs mere

Torsdag 13. november 2003
Radio 100FM indgår aftale om nyheder
Radio 100FM indgår aftale om nyhederI modsætning til konkurrenterne DR og Sky Radio P5 har Radio 100FM ingen forpligtelser til at sende nyheder, men alligevel vil man sende nyheder. Det vil ske "fordi radiolytterne har et klart ønske om nyheder – sammen med varieret musik og et morgenshow med sjove værter", siger Jim Receveur, administrerende direktør for Radio 100FM. Radio 100FM har indgået en aftale med RadioNyhederne. Læs mere

Torsdag 13. november 2003
Radio 100FM klar til start
De ansatte på Radio 100FM mødte tidligt i dag. Siden kl. 4 i morges har Radio 100FM holdt generalprøve på hele produktionen og afviklingen, og alt forløb perfekt, oplyser Radio 100FM til radionyt.com. Det er første gang de tre morgenværter laver radio sammen. Radio 100FM åbner officielt på lørdag den 15. november kl. 19.00. (SHN)

Torsdag 13. november 2003
Underskriftindsamling for radiodoktor Carsten Vagn-Hansen fortsætter
Underskriftindsamling for radiodoktor Carsten Vagn-Hansen fortsætter Tusindvis af radiolyttere landet over vil have radiodoktoren og 'Spørg om Sundhed' tilbage, skriver Jydske Vestkysten. De utilfredse lyttere vil ikke nøjes med at høre Carsten Vagn-Hansen en halv time en gang i mellem sammen med 16 andre eksperter i P4Panelet. Underskriftindsamlingen skulle egentlig slutte 1. december, men kinesiolog Solveig Rasmussen, der står bag indsamlingen, oplyser at man fortsætter ind i det nye år. (SHN)

Torsdag 13. november 2003
NL: Talpa Radio vil indtage hele Europa
NL: Talpa Radio vil indtage hele EuropaKøbet af FM6 i Danmark er kun første stop mod et stort europæisk radionetværk for nederlandske Talpa Radio International. Man har allerede kig på flere andre lande - i første omgang Tyskland og Belgien. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -