Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Julen på P3
Onsdag 5. december 2007
Af Karsten Jensen
 
Julen gør sit indtog på P3 i december måned, og det betyder, at en række af de kendte programmer bliver afløst af særudgaver eller nye programmer.
December juleprogrammer på P3 ser ud som følger:

’Julemorgen’
P3’s Go’ Morgen P3 bliver fra 10. december og året ud sparket på juleferie af morgenshowet ’Julemorgen’ med Tony Scott og Sara Otte som værter. Det bliver en omgang ”Go’ Morgen P3 med jul på”, som de selv udtrykker det og understreger, at de nok skal huske at sige, hvad klokken er undervejs.

Tony og Sara vil blandt andet se tilbage på året, der gik, og blandt de spredte emner er; Kina, mandemode, George Bush og finkultur. Til at hjælpe sig med tilbageblikket får de en række kyndige gæster i studiet.

’Julemorgen’ bliver sendt hverdage fra klokken 6 til 9.


’Hjem til jul’
Rio Bravo-drengene, Adam Duvå Hall og Peter Palshøj, og deres formiddagsprogram bliver fra 10. december afløst af programmet ’Hjem til jul’ med Christina Høier og Felix Smith som værter.

Programmet tager udgangspunkt i den rejse, rigtig mange foretager omkring jul, når de skal hjem. Christina og Felix inviterer hver dag en ny kendt gæst i studiet.

Lytterne deltager med deres historier om at tage hjem til jul og stadig overnatte på sit gamle børneværelse i en alder af 29. Eller at mødes med alle de gamle venner fra provinsbyen og gå på det lokale diskotek 2. juledag - en tradition i rigtig mange småbyer.

'Hjem til jul' giver desuden 20. december P3's julegave til lytterne. Ligesom de sidste par år er det i form af en livekoncert med et stor dansk navn, som afsløres senere. Tidligere år har 'julegaven' bl.a. været Thomas Helmig og TV-2.

Derudover vil der være et bredt udvalg af konkurrencer - bl.a. Den Gamle Julekalenderquiz, hvor der dystes i viden omkring de gamle julekalendere fra DR.

’Hjem til jul’ sender alle hverdage mellem kl. 9.03 og 11.30 på P3 fra 10. til 20. december.


’Dig, mig og Michael Scofield’
Krede og Camilla Jane Lea inviterer 17. til 28. december indenfor til en omgang kærlighedsradio med den noget underfundige titel ’Dig, mig og Michael Scofield’.

Kanonkongen er producer på programmet, og det er sikkert her, man kan finde en del af forklaringen på titlen. Som en serviceinformation kan det i øvrigt oplyses, at Michael Scofield er hovedrolleindehaveren i tv-serien ’Prison Break’.

’Dig, Mig og Michael Scofield’ står i kærlighedens tegn og prøver at se på den til tider svære kunst fra begge køns sider. Hvorfor misforstår mænd og kvinder fx ofte hinanden?

Til lejligheden har Krede og Camilla således stiftet ’Kærlighedsrådet’. Desuden byder programmet på masser af genlyt fra P3 i 80’erne, modsætningerne mellem pige- og drengelogik, julegavetests og sjove sketcher.

’Dig, mig og Michael Scofield’ bliver sendt kl. 14.03 til 16.00.


’Festen og gæsten’
"Har du en fest men mangler en gæst, eller er du gæst og mangler en fest?”

Den sætning har lytterne kunne høre på årets sidste dag på P3 de seneste mange år. Og dette år er ingen undtagelse. Traditionen tro sørger P3 for, at ingen står uden hverken fest eller gæst, når 2007 bliver til 2008. P3 agerer endnu en gang kontaktbureau for gæster, der mangler fester - og fester, der mangler gæster.

Med Huxi Bach og Iben Maria Zeuthen ved mikrofonerne hjælper P3 nytårsaftensdag for syvende år i træk lytterne med at finde de mest festlige at hoppe ind i det nye år med. P3 lukker op for de 5 timers nytårsradio 31. december kl. 9.03.

’Festen og gæsten’ er både for folk, der søger fester eller gæster. Men lige så meget opvarmning for dem, der rører i sovsen, stryger kjolen eller pudser cigaren inden aftenens brag.

Sidste år fik programmet i alt 746 mails og flere tusinde sms'er, så man skal gøre sig attraktiv på mailen, for at blive lagt mærke til. Der er champagne og kransekage i studiet, hvis nogle af gæsterne (eller festerne) skulle få lyst til at kigge forbi DR Byen.

’Festen og gæsten’ bliver sendt 31. december kl. 9.03.

Forsidefoto:
Med Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach bag mikrofonerne lukker P3 op for 5 timers nytårsradio 31. december kl. 9.03. ’Festen og gæsten’ er for folk, der søger fester eller gæster.

Undersidefoto:
Krede og Camilla Jane Lea inviterer 17. til 28. december indenfor til en omgang kærlighedsradio med den noget underfundige titel ’Dig, mig og Michael Scofield’.

Foto: Agnete Schlichtkrull.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -