Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Den kommercielle radios grundregler
Torsdag 24. maj 2007
 
UGENS KLUMME: På radio er det typisk sådan, at man har sin favoritstation, og det er den station, der får den langt overvejende del af ens lytning. Og det er typisk først, når favoritstationen "svigter", dvs. spiller noget musik, man ikke synes om, eller der er nogle værter, som man ikke kan holde ud, eller man lige skal over på en anden kanal for at høre nyhederne o.l., at man stiller væk. Dvs. at på radio tager man som lytter stilling til den samlede flade, frem for til det enkelte program.
Radio handler derfor banalt set om to ting:
1) At få lytterne til at stille ind
2) At fastholde lytterne, dvs. at sørge for at de ikke får en anledning til at stille væk igen
Og af disse to ting er 1) så absolut den nemmeste. Det er 2), der er den svære. Det er evnen til at fastholde lytterne, som er den afgørende forskel på succes og fiasko. 1) kan man typisk klare ved at pumpe store summer i markedsføring og ved at have et interessant budskab. Det vil få lytterne til at prøve stationen af. Men fastholdelsen af lytterne er dér, hvor fårene skilles fra bukkene.

At vinde slaget om morgenen er af afgørende vigtighed for enhver radiostation. Og hvorfor så det…?

Får man etableret folks vane med at tænde for en bestemt kanal om morgenen derhjemme, så lytter de også med, når de sætter sig ud i bilen for at køre på arbejde, og har man for vane at lytte til radio på sin arbejdsplads, så fortsætter man med at lytte til sin favoritstation også der. Uanset hvad, når man sætter sig ud i bilen for at køre hjem, så står radioen fortsat på den kanal, man sidst lyttede til, da man gik ud af bilen. Og forudsat, at det man hører om eftermiddagen ikke giver anledning til, at man søger væk, ja så har man også lytterne hele vejen hjem.

Dvs. en radiostations morgenshow skal tage sig af 1), dvs. få lytterne til at stille ind. Og lidt forenklet så skal resten af fladen sikre 2), nemlig at fastholde de lyttere, som man har fået til at stille ind om morgenen.

For enhver kommerciel radio er musiksammensætningen af afgørende betydning for succes.

Der gælder følgende grundregler:
1) Musiksammensætningen må ikke være uensartet, dvs. der må ikke være store spring i genre, tempo og dermed i smag
2) Der må ikke være for mange ukendte sange
3) Der må ikke være for mange sange i rotation

Ad 1) En uensartet musiksammensætning vil give umiddelbare og alvorlige problemer med at fastholde lytterne. Hver gang man skifter genre, åbner man billedligt talt "udgangsdøren" og udfordrer lytterne ved at bede dem om at tage stilling til, om de fortsat ønsker at blive, eller om det måske var på tide at forlade festen. Dvs. til et sted hvor musikken bedre svarer til hans/hendes smag.

Ad 2) For mange ukendte sange er ligeledes et stort potentielt problem i forhold til at fastholde lytterne. Der er jo typisk en grund til, at sangene er ukendte for folk. De er ikke blevet til hits, og dermed er de ikke de mest populære sange. Ukendte sange er oplagt igen en situation, hvor man "åbner udgangsdøren". Lytterne vil tænke: "Hvad er nu det for noget musik...?" Modargumentet heroverfor er, at folk gerne vil udfordres, at de gerne vil lytte til ny musik og opdage ny musik m.v. Og det er der naturligvis også en vis sandhed i, men af de to kræfter, så er dette klart den svageste.

Ad 3) For mange sange er i sig selv ikke et problem, forudsat at man har en sammenhængende musikprofil og ikke alle mulige ukendte sange, men dér hvor for mange sange alligevel gør, at man ikke optimerer lytterpotentialet, det er, hvis man ikke får spillet de mest populære sange nok. De sange, SKAL ligge i høj rotation, og spilles mange gange dagligt. Af særlig vigtighed er det for en ny station, der starter fra scratch uden lyttere og uden lang lyttetid.

Det, at lytterne evt. oplever, at man spiller de samme sange for meget, er faktisk et positivt problem, forstået på den måde, at den oplevelse vil man kun få, hvis man lytter meget til den pågældende radiokanal. Dvs. det er et problem, som opstår i det øjeblik, man for det første har fået lytterne ind, men også hvor man har formået at få succes med det vanskeligste, nemlig at fastholde dem. Har man succes med fastholdelsen, dvs. at man har mange lyttere, der lytter i lang tid, så kan man få et "problem" med variationen. Dvs. i den situation bør man justere musikprofilen og skabe mere variation. MEN det har ikke noget formål til en start, hvor lytningen er lav.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -