Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Arbejderens Radioavis vil levere de nyheder, som de kommercielle kanaler springer over
Onsdag 7. marts 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter en længere pause sender Arbejderens Radioavis igen fra og med i dag på Folkets Radio (106.3 MHz) i København. "Vi brænder for at lave progressiv og dynamisk radio, som giver lytteren slagkraftige nyheder fra Danmarks eneste røde dagblad", lyder det fra den nye og større redaktion, der lover en mere gennemarbejdet radioprofil.
"Slagkraftig, progressiv radio med nyheder og baggrund fra ind- og udland krydret med alternativ kultur". Sådan er kodeordene, når Arbejderens Radioavis fra og med i dag vil kunne høres hver onsdag kl. 19-21 - med genudsendelse søndag kl. 10-12 - på Folkets Radio i København.

Redaktionen tager udgangspunkt i, hvad der har stået i dagbladet Arbejderen i løbet af ugen. Man vil give lytteren de nyheder, som de kommercielle radiokanaler springer over.

Freja fra Arbejderens Radioavis fortæller til radionyt.com: "Vi fokuserer på den faglige og politiske udvikling herhjemme, og bringer for eksempel reportager fra fagforbundenes konferencer og kampen for velfærd med de store nedskærings-protester. Vi ser kritisk på udviklingen i København, og vil især dække kampen for flere fristeder. Vi går i dybden med verdens brændpunkter som f.eks. Palæstina og krigen i Irak og Afghanistan. I hver udsendelse bringer vi desuden nyt fra Latinamerika og fokuserer særligt på den venstrebølge der skyller ind over kontinentet netop nu."

Der er ikke tale om højtlæsning fra Arbejderen, der udgives af Kommunistisk Parti. Freja forklarer, at man vil veksle mellem dels sammenfatning af ugens artikler fra Arbejderen og dels interviews af eksperter fra forskellige organisationer eller Arbejderens redaktion. Det hele vil blive krydret med alternativ kultur og musik. Og så bebuder hun, at man i den nærmeste fremtid også vil hive forskellige af Københavns progressive bands i studiet.

Ambitionerne for den røde nyhedsudsendelse omfatter også, at man vil i marken for at bringe lyd hvorfra tingene sker.

Udover København arbejder man på, at komme til at sende i Aalborg - og håber på lidt længere sigt at få mere sendetid.

Freja slutter af med at efterlyse nye og flere medarbejdere til Arbejderens Radioavis. "Der er både brug for teknikere, studieværter, gade-rapportere og lydmixere", forklarer den unge radioaktivist.

Når Arbejderens Radioavis - efter længere tids pause - i dag kl. 17-19 vender tilbage bliver det med en temaudsendelse om situationen på Nørrebro i København. Overskriften for programmet er 'Oprør på Nørrebro' og man vil gå i dybden med, "hvad det egentlig var der skete? Hvad er folk så vrede over? Hvis er ansvaret? Og hvad nu?". Der vil bl.a. være interviews med en fredsvagt, en aktivist og en socialdemokratisk gruppeformand.

- - -

Foto: Anders, Freja og Lærke fra Arbejderens Radioavis foran opsætningsplanen for dagens udgave af Arbejderen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -