Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Norge: Stigende skepsis overfor DAB
Onsdag 14. december 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med den svenske beslutning om ikke at satse på DAB, Finlands blanke afvisning af DAB, de fem største franske radioselskabers nej til DAB, den yderste nølende situation i Tyskland – hvor DAB-stationerne lukker så snart de offentlige tilskud forsvinder, situationen i Canada, hvor DAB definitivt nu overhales af satellitradio, Australien der har besluttet sig for de nye og bedre teknologier: DRM og DABv2 – så begynder der nu også at blive udtrykt skepsis i Norge. I sidste uge gik den store norske IT-fællesorganisation med over 320 medlemmer og en årlig omsætning på 100 milliarder norske kroner, IKT-næringen, ud og direkte advarede mod at købe en DAB-radio og i dag skriver redaktøren af radionytt.no, Kyrre Dahl, under overskriften ’DAB er død! – længe leve digitalradio’ at det også må være tid til at bestille gravplads for DAB i Norge.
Kyrre Dahl mener, at det er tid til at satse på nye former for digital radio. Han peger på den internetbaserede teknologi og nævner i den forbindelse 3G og trådløst internet. Desuden er der nye digitale teknologier som HD-FM, DRM og FmXtra – samt ikke mindst satellitradio – og digital tv, der vil kunne formidle et hav af radiokanaler. Endeligt nævnes, at der ikke er nogen grund til at afskrive FM. I Nederlandene er der fundet plads til 13 landsdækkende radiostationer på FM ved at omfordele ressourcerne.

Redaktør for ITavisen i Norge, Tore Neset, er også imod DAB og siger om tilhængerne af denne gamle teknologi fra 80’erne: ”Disse folk har fra første færd konstant afvist alle indvendinger, både af teknisk, politisk og økonomisk art. De har en gang i mellem prøvet sig frem med ”busk-agitation” af værste slags, ved at drage modstanderens motiver i tvivl. Og de argumenterer på en måde, som vi må tilbage til AP-statens radio-hegemoni for at finde lige”.

Der er dog én i Norge der ikke er enig. Radiodirektør for NRK, Øyvind Vasaasen, lader sig ikke påvirke af det svenske nej til DAB – som han slet ikke opfatter som et definitivt nej. Han tror iflg. Kampanje, at DAB nok skal komme i Sverige men blot uden en præcis plan for, hvornår overgangen fra FM til DAB skal fuldføres. NRK agter at fortsætte sit arbejde med overgang til DAB i Norge – men dog ikke helt upåvirket af den svenske beslutning. Det kan ventes at datoen for FM-båndet’s endeligt i Norge måske udskydes.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -