 UGENS KLUMME: Det er ikke muligt at stoppe udviklingen hører man tit og ofte postuleret – især hvis man er så formastelig at sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i en given udvikling, som oftest den tekniske udvikling. Man må følge med fremskridtet, siger de og ser kloge og fornuftige ud. Alt andet er i bedste fald bagstræberisk og i værste fald direkte skadelig for samfundets udvikling.
Ikke desto mindre taler de samme mennesker ofte om socialismens tilbagerulning – det kan åbenbart godt lade sig gøre, velfærdssamfundet går det også helt fint med at rulle tilbage. For ikke at tale om de borgerlige frihedsrettigheder, som vi siden vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1848 egentlig troede vi havde indført.
Retssikkerhed f.eks., - det der med at vi alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist (ved en retssag forstås), men det går da også helt fint med at rulle denne sikkerhed tilbage, i hvert fald hvis man er så uheldig at være af anden etnisk herkomst (eller tilhøre en anden religiøs retning end flertallet i dette lille ytringsfriheds-elskende land). For ytringsfrihed – det har vi, det siger statsministeren selv, så det må stå til troende. Og religionsfrihed det har vi helt bestemt også – det er bare som om, der er nogle religioner, der er mere stuerene end andre religioner – så religionsfriheden får også lige et lille spark i bagudrettet retning.
Men tilbage til den statsmininstergaranterede ytringsfrihed – den frihed, der skal sikre, at også mindretallene kan ytre sig – komme til orde i en større sammenhæng. Den er livsnødvendigt for at det danske folkestyre kan udvikle sig – folde sig frit og uhindret ud til gavn og glæde for alle i samfundet. Derfor har vi også frie og uafhængige medier i dette land – frie og uafhængige af politiske og økonomiske interesser – siges der i mange skåltaler. Så frie og uafhængige at de er blevet en tom parodi af Holdningsløse Tidende.
Så frie at den eneste tilladelige Gud, der kan hyldes i disse medier er den usle mammon – sjælen er for længst sat i pant hos højstbydende.
Så ret beset går det også helt fint med at rulle ytringsfriheden tilbage. Den er der skam stadig på papiret, men i den reelle verdens hårde og ubønhørlige krav er den sat ud af spillet. Her hersker markedsmekanismerne og disse kræver ensretning og kommercialisering. Og en uhyggelig høj grad af selvcensur i især de elektroniske medier.
Så med mindre vi er indstillet på, at samtlige af dette lands tidligere public service stationer skal afgå ved en forsmædelig død – er vi nødt til at rulle denne selvcensurerende, ensrettende holdningsløse kommercialiserede medie-udvikling tilbage til rødderne. Tilbage til det, der rykkede lidt og gav debat, viden og indsigt, var identitetsskabende, borgerinddragende, varieret og mangfoldigt – som de tusinde blomster, der tidligere i historien har blomstret.
Kort sagt, vi skal have en medielovgivning, der igen sikrer DR en position som landets førende public service station, (det er muligt, der også skal ny ledelse i DR, før dette mål kan nås – eller måske skal dele af den afgåede ledelse genindsættes). Men det er ikke nok med DR – hvis vi skal nå ud i alle krogene af hele landet – og det siger Kulturministeren jo er hensigten med public service medier – så skal der også genskabes ordentlige forhold for de lokale ikke-kommercielle medier.
En generel public service-lov, der omfatter de ikke-kommercielle medier, er nødvendig. En lov der sikrer retten til at sende i et givent lokalt område, eller til en nærmere defineret målgruppe indenfor et givent lokalområde (f.eks. bydels og mindretals medier). En lovgivning der skelner mellem kommerciel og ikke-kommerciel medievirksomhed.
Og en dertil hørende støtteordning, der kun kan søges af lokale ikke-kommercielle medier med en lokal forankring, dvs. en bred kontakt til det lokale område eller den lokale målgruppe, der sendes til.
Med andre ord – vi vil tilbage til medie-rødderne – vi er så trætte af forskellige politiske flertal, der uden at lytte til brugerne af ordningerne, laver støtteordninger med huller så store som ladeporte for de, der tænker mere på ussel mammon end på at drive og udvikle et lokalt public service medie.
- - -
Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:
Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne
Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd
Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov |
