Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Rund fødselsdag blev en fest for ’Giro 413’
Onsdag 23. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs ønske- og hilsenprogram ’Giro 413’ indledte 2010 med selv at have noget at fejre – nemlig programmets 60 års fødselsdag. Og også efter jubilæumsåret er omme, er der noget at kippe med flaget for.
I løbet af 2010 har danskerne samlet ind ved fester og sendt hilsner til hinanden, så Giro 413’s fordelingsudvalg netop har kunnet dele 516.500 kroner ud til arbejdet blandt socialt dårligt stillede børn og unge i Danmark. Det er næsten en tredjedel flere kroner end i 2009, hvor der blev samlet 394.000 kroner ind.

"Der er ingen tvivl om, at den runde fødselsdag var med til at skabe opmærksomhed om ’Giro 413’. Det har tilsyneladende også givet lytterne lyst til at samle ind, og det er jeg naturligvis glad for. Samtidig oplever jeg også, at der kommer større beløb end tidligere. Før studsede jeg over beløb på over 1000 kroner, men det er ikke usædvanligt længere," siger Margaret Lindhardt, der har været programmets vært gennem 16 år.

I løbet af 2010 var der for eksempel opmærksomhed om ’Giro 413’ ved en ’Så syng da, Danmark’-koncert i Koncerthuset, hvor der for øvrigt også blev samlet 11.000 kroner ind til det gode formål i radioværten Jørn Hjortings gamle mulepose. Derudover har DR2 også bragt en temaaften om den ”festlige girokonto”, og en cd, som DR Multimedie udgav med nogle af de største numre, har solgt til platin.

”Med flere penge i kassen har vi også i år kunnet imødekomme ansøgningerne fra flere organisationer, foreninger og projekter, der arbejder blandt socialt dårligt stillede børn og unge i Danmark. Denne gang er der 48 initiativer, der får del i ’Giro 413’-pengene, hvor det var 36 sidste år. De får typisk et sted mellem 5.000 og 15.000 kroner,” forklarer underdirektør Merethe Eckhardt fra DR Medier. Sammen med vært Margaret Lindhardt og en repræsentant fra Socialministeriet sidder hun i fordelingsudvalget.

Selv om ’Giro 413’ efterhånden har 61 år på bagen, oplever Margaret Lindhardt ikke, at det kun er den ældre generation, der lytter med og synger med på ’De første kærester på månen’, ’Avenuen’, ’Mormors kolonihavehus’, og hvad der ellers flittigt bliver ønsket i udsendelsen.

”Det er min fornemmelse, at der de seneste år er kommet flere og flere hilsner til yngre fra yngre, eller hilsner, der bliver sendt på kryds og tværs af verden. En del lytter også med fra udlandet via DRs netradio, og det glæder mig, at ’Giro 413’ på den måde også ser ud til at have fulgt med tiden,” siger Margaret Lindhardt.

Sidste år var der i gennemsnit 813.000, der lyttede til programmet på P4 eller P5 hver søndag.

Siden den 6. februar har ’Giro 413’ været sendt på et nyt tidspunkt. Sendetiden er også blevet udvidet med et kvarter, så programmet fremover kan høres mellem klokken 13.03 og 15.00 på P4 og P5.

Sammenlagt har ’Giro 413’ nu samlet over 26 millioner kroner sammen, siden programmets start den 8. januar 1950.


Foto: Karina Skov Lisberg fra foreningen 'Smiley Days' modtager en check fra Giro 413's vært Margaret Lindhardt (tv.). Foreningen arrangerer kulturfestival for børn og unge på fire asylcentre på Sjælland. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -