Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DAB og DRM er to sider af samme sag
Fredag 25. november 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
"Det er alt for forenklet at tro, at DRM er afløseren for DAB. DAB udvikler sig med stormskridt". Det siger administrerende direktør for Broadcast Service Danmark (BSD) og formand for frekvenskomiteen i den internationale samarbejdsorganisation WorldDAB, Finn Søndergaard Pedersen, i en kommentar til radionyt.com om påstande i den danske radiobranche om at DAB er død og DRM er fremtiden - senest fremført af direktør for Radio ABC Ole Søndergaard.
Finn Søndergaard peger på, at antallet af modtagere i de lande, som sender DAB mere end fordobles årligt, og at DAB-systemet nu også kan vise levende billeder på mobiltelefonen.

I Storbritannien & Nordirland er der solgt over to millioner DAB-modtagere, og alene i London kan man modtage 50 forskellige programmer. Lande som Storbritannien & Nordirland, Tyskland, Belgien, Schweiz, Italien, Norge og Sverige har god dækning med DAB, og herhjemme vil hele befolkningen kunne modtage DAB om to år.

"Danskerne har allerede 100.000 modtagere, og efter julesalget vil vi igen kunne konstatere en fordobling", siger Finn Søndergaard videre og understreger, at DAB for længst har etableret sig som den digitale radioteknologi, der skal afløse den analoge. Finn Søndergaard mener, at de fleste lande lukker for FM i løbet af 10-15 år, og siger videre, at DAB har fået en massiv opbakning - som ikke kun er begrænset til de lande, som allerede har sat systemet i drift.

Ved den internationale frekvenskonference i Genève næste år bliver sendeeffekten for DAB sat op med 8 dB, og DAB vil få tildelt endnu flere frekvenser i det attraktive bånd 3 i VHF området.

DAB udvikler sig også teknologisk. Finn Søndergaard forklarer: "DAB kan allerede sende data, men med 'Digital Multimedia Broadcast' bliver DAB en del af fremtidens mobiltelefoner og viser levende billeder fra de eksisterende DAB-sendere. Til næste år sender Tyskland VM i fodbold på DAB til mobiltelefoner, og det vil yderligere sætte skub i udviklingen".

Mens der på en DAB mulitiplex er plads til en halv snes programmer, så er der på en DRM-frekvens kun plads til ét program i høj kvalitet. DRM er oprindeligt udviklet til brug på frekvenser under 30 MHz, og derfor vil det - iflg. Finn Søndergaard - være tale om at DRM på sigt vil erstatte de internationale sendere på lang-, mellem- og kortbølge, hvor DAB tilsvarende erstatter FM.

Finn Søndergaard konkluderer, at det vil være alt for forenklet at tro, at DAB og DRM er teknologier, der er i konflikt. Tværtimod er DRM- og DAB-konsortierne i stedet ved at gå sammen om at markedsføre sig som 'Digital Radio'.

"Derfor er det kun logisk og naturligt, at også modtagerne smelter sammen. At der kommer DRM og video på DAB-radioerne er absolut ikke et tegn på, at DAB-platformen er forældet - Tværtimod!", slutter BSD-direktør Finn Søndergaard.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -