Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


SommerService landet rundt på P4
Mandag 23. juni 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I dag er der premiere på DR’s nye sommerprogram på P4: ’SommerService – et ferietillæg på 7 uger’. Værterne er Monica Krog-Meyer og Torben Plank, der rejser Danmark tyndt i jagten på de gode sommerhistorier. De to værter skal både på camping, vandrehjem, højskole, badehotel, havneferie, byferie og kolonihave – én uge hvert sted – og de lover at have nyttige ferietips og gode historier klar til lytterne hver formiddag.
SommerService kan høres live på P4 alle hverdage kl. 9 - 11 i perioden 23. juni til 8. august. Kodeordene er daseri, oplevelser, formiddagshygge og rigelige mængder af feriemusik og sommerhalløj. Et hav af gæster med noget på sommerhjertet vil besøge SommerService, og kendte som ukendte danskere vil fortælle om deres bedste ferie, deres mest kiksede ferie og om ferien, der ændrede deres liv. Endelig vil der hver dag komme et bud på Danmark bedste oase i kongeriget, hvor SommerService bl.a. går i eventyrdigteren H.C. Andersens fodspor.

Som noget helt særligt har programmets værter, Monica Krog-Meyer og Torben Plank, allieret sig med hjerneforskeren Peter Lund Madsen, der hver mandag optræder som feriefilosof og giver sit besyv med om danskernes måder at holde ferie på.

SommerService lægger ud med at sende direkte radio fra campingpladsen i Karrebæksminde. Herefter går turen til et vandrehjem i Rebild Bakker i uge 27, hvor bl.a. heksen Dannie Druehyld laver kærlighedseliksirer, og røvere fra Rold Skov muligvis kommer forbi.

Er man ikke til vand, sand og middagslur, så er højskole måske sagen. Mange danskere vælger oftere og oftere at bruge ferien på højskole, hvor indlæring, fællesspisning og kammeratskab har topprioritet. I uge 28 går turen derfor til Testrup Højskole i Østjylland, hvor højskoleeleverne lærer kunsten at more sig. Nogle mener dog, at livet er for kort til højskole og sure sovesale, så SommerService besøger også det kendte Melsted Badehotel på Bornholm i uge 29, hvor luksus og velvære bliver afprøvet og testet.

Men ikke en sommer uden en havnefest, så efter besøget på klippeøen flyttes mikrofonerne og spørgelysten til Faaborg, som i uge 30 er vært for en større træskibssejlads. København fylder meget i danskernes sommervaner, og SommerService lægger i uge 31 til ved flere af de mest populære turistmål i hovedstaden. Bl.a. bliver der sendt direkte radio fra toppen af Rundetårn, ligesom vi besøger Københavns nyeste strand.

Den 7 uger lange ’tour de force’ slutter i uge 32 i Danmarks ældste kolonihaveforening, Hjelm i Aabenraa. En kolonihaveforening, hvor danskerne misundeligt kigger over hækkene til de dygtige tyrkere, som med stor succes har slået sig på dansk kolonihavekultur, i blomsterbedene såvel som i udsmykning af husene...

Man kan læse mere på www.dr.dk/p4/sommerservice


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -