Aftale mellem DR og kunstnerne sikrer, at man også kan høre Radio Drama på nettet i 4 uger efter premieren. Lige nu er det Morti Vizkis 'Blodstænket måne', der spiller i Netteatret.
En overenskomst, som DR forhandlede på plads i efteråret med kunstnerorganisationerne, betyder, at DR har ret til at præsentere Radio Dramas teateroplevelser i fire uger efter premieren på www.dr.dk/radiodrama.
I den kommende tid til den 5. maj - er det Morti Vizkis 13. radiospil ’Blodstænket måne’, instrueret af Jacob Schokking, der kan høres på den måde, ligesom udsendelsen, der blev sendt første gang på P2 7. april, også genudsendes på P2 den 21. april klokken 20.
|