Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio 100FM taber markedsandele -
The Voice overhaler

Onsdag 16. juni 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter markant tilbagegang for Radio 100FM igennem flere måneder opnåede The Voice i sidste uge - for første gang nogensinde - en større share (andel af den samlede radiolytning) i Danmark end Radio 100FM.


I sidste uge havde The Voice en rigtig god uge - den bedste i meget lang tid - med en share (markedsandel af al radiolytning) på 2.5 pct. Samtidigt havde Radio 100FM den dårligeste uge nogensinde og fik kun en share på 2.4 pct. Dermed overhaler The Voice for første gange Radio 100FM. Det viser tal fra Gallup Radio Meter.


Radio 100FMs nedtur

I det sidste halve år frem til uroen omkring Radio 100FM med betalingsstandsning og fyring af en række medarbejdere i september 2009 havde Radio 100FM omkring 30 pct. af al radiolytning på kommercielle radiostationer. Men så begyndte det at gå ned ad bakke. Helt galt gik det, da Radio 100FM måtte forlade den potente og attraktive frekvens 100.0 MHz.

Det hjalp ikke meget, at Radio 100FM flyttede senderen i Ølstykke (103.6 MHz) til den store BSD-mast i Hove og skruede sendestyrken voldsomt op - og derudover supplerede med en række andre 'lokalradiofrekvenser', således at det 'reelle' dækningsområde i realiteten ikke blev meget mindre, end da man sendte på 100.0 MHz.

Og de sidste to-tre måneder er det igen begyndt at gå tilbage for Radio 100FM, og stationen er nu faldet fra de omkring 30 pct. kommerciel share i sommerhalvåret 2009 til nu (den seneste måneds tid) på omkring 15 pct.

Helt præcist er Radio 100FM i sidste uge nede på en bundrekord på 12.5 pct. af den kommercielle radiolytning.


The Voice går frem

Samtidigt havde The Voice i sidste uge sin største kommercielle share siden PPM målingerne blev indført i januar 2008. Det blev til 12.8 pct., og dermed overhalede The Voice lige netop Radio 100FM.

Da Radio 100FM lå aller bedst - i uge 30 i 2009 - havde 100FM en kommerciel share på 35.5 pct. og i samme uge havde The Voice bare 7.2 pct.

Den forskel er nu væk, og The Voice kunne i sidste uge kalde sig Danmarks næststørste kommercielle radiostation - målt på share.

Danmarks største kommercielle radiostation er fortsat NOVAfm, som i sidste uge havde en kommerciel share på 27.3 pct. blandt alle lyttere.

SBS Radio driver dermed - i hvert fald i sidste uge - Danmarks to største radiobrands, NOVAfm og The Voice. De to brands tegnede sig tilsammen for 40.1 pct. af den kommercielle radiolytning.


Men DDR stadig størst

Hvis man kigger på de to store salgsnetværk, så er Radio 100FM og DDR dog stadig i front, selv om stationerne der samarbejder i SBS Radio netværket (NOVAfm, The Voice, VLR, Radio 1 og Silkeborg Guld) nærmer sig.

DDR havde i sidste uge en share blandt alle lyttere på 10.7 pct. og SBS Radio havde 8.6 pct. Det var i øvrigt en tilbagegang for begge netværk i forhold til den foregående uge.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -