Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 3. juni 2002
Radikale opfordrer til nye forhandlinger
De radikale vil ikke være med til regeringens medieudspil som det foreligger, siger Marianne Jelved iflg. Radioavisen kl. 14. Partiet opfordrer til nye forhandlinger. Radioavisen siger også – modsat Infopaq – at Socialdemokratiet fortsat overvejer at gå med i medieaftalen. Imens er der indkaldt til pressemøde i kulturministeriet kl. 14.45. (SHN)

Mandag 3. juni 2002
Udsigt til snæver mediepolitisk aftale
Efter otte timers forhandlinger søndag aften og nat kunne kulturminister Brian Mikkelsen fremlægge en skitse til et medieforlig, som Dansk Folkeparti kunne tilslutte sig – og dermed var flertallet hjemme. Fra kl. 11 blev der igen forhandlet i Kulturministeriet og kort før middag meddelte SF og Kristeligt Folkeparti at de ikke var med i forliget. Nu har socialdemokratiet også meddelt, at de ikke er med i en ny medieaftale. Tilbage er kun de radikale, der iflg. Infoppaq fortsat forhandler. Læs mere

Mandag 3. juni 2002
Kristeligt Folkeparti ikke med i medieforlig
Radioavisen oplyser kl. 12.30 at der fortsat forhandles i kulturministeriet, men at Kristeligt Folkeparti nu også - ligesom SF - har forladt forhandlingerne og at partiet har meddelt at det ikke vil være med i en ny medieaftale. Da Dansk Folkeparti allerede har erklæret at de stemmer for den nye aftale, er det dermed de to gamle regeringspartier – Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre – der fortsat forhandles med. (SHN)

Mandag 3. juni 2002
SF ikke med i medieforlig
Socialistisk Folkeparti vil ikke være med i et nyt medieforlig med regeringen og har sagt nej til det nye udspil som kulturminister Brian Mikkelsen (K) præ-senterede i nat, erfarer RadioNyhederne. Medieordfører for SF Aage Frandsen siger, at der er en risiko for at kulturinstitutionen DR bliver svækket og på den baggrund er SF ikke parate til at være med i et nyt medieforlig. (SHN)

Mandag 3. juni 2002
P1 sætter fokus på lokale radiostationer
Mens omtalen af radio i almindelighed - og lokalradio i særdeleshed - er nærmest ikke-eksisterende i aviser, fjernsyn og landsdækkende radio i forbindelse med den nye medieaftale, så sætter P1-programmet 'Indblik' i dag kl. 16.10 fokus på de lokale radiostationerns forhold i forbindelse med den nye medieaftale. Oplæget er at den nye aftale bliver mødt med jubel fra de kommercielle, mens de ikke-kommercielle stationer går nogle magre år i møde. Kasper Kryger og Bård Hornekær medvirker i programmet. (SHN)

Mandag 3. juni 2002
Norge: Ny soft-AC station lanceres i dag
Norge: Ny soft-AC station lanceres i dag'Klem FM' er navnet på Melodi-gruppens nye satsning i de norske storbyer Oslo, Bergen og Trondheim. Den nye kanal, der vil sende rolig og afslappende favorit-musik for de 30-50 årige, lanceres på baggrund af grundige markedsunder-søgelser. Klem FM vil spille 12 numre i træk, og kun om morgenen satse på nyheds- og trafikopdateringer, skriver radionytt.no. Målet er at kapre 12 % af lytterne i aldersgruppen 35-44 år i løbet af to år. Klem FM sender i Oslo på 106.8 MHz. (SHN)

Mandag 3. juni 2002
Norge: Koncessionsafgift på 158 mio. kr.
Det bliver dyrt for en fremtidig operatør af norsk P4. Hidtil har P4 Radio Hele Norge haft koncessionen helt gratis, men det netop udbudte landsdækkende sendenet skal fremover koste den kommende koncessionsvinder et engangsbeløb på 160 mio. norske kr. (158 mio. danske kr.). Samtidigt er koncessionskravene til public service indholdet blevet skærpet, skriver Kampanje. Bl.a. skal 'verbale indslag' udgøre en betydelig andel af sendefladen, der skal sendes et bredt programtilbud med nyheds- og aktualitetsstof, daglige programmer for børn og unge og for samer og andre etniske minoriteter. (SHN)

Mandag 3. juni 2002
Radio Alfa vil sende i Skanderborg
Clear Channel stationerne Radio 2 og Nyhedsradioen 24-7 sender i dag på to frekvenser fra Skanderborg – 98.3 og 106.2 MHz – døgnet rundt fra en meget høj og meget attraktiv sendeposition, der gør at de to radiokanaler kan høres i en meget stor del af Østjylland. Nu går Radio ABC/Radio Alfa til frontalt angreb på Clear Channels bastion idet man har søgt sendetilladelse i Skanderborg. Det lokale nævn mødet i morgen tirsdag for at tage stilling til, hvem der fremover skal sende på 98.3 og 106.2 MHz. Læs mere

Mandag 3. juni 2002
Nyt medieforlig klar i formiddag
Klokken 11 i formiddag er en nyt medieaftale klar, siger kulturminister Brian Mikkelsen i dag til Radioavisen. Ministeren har forhandlet med repræsentanterne for de politiske partier – på nær Enhedslisten – i otte timer søndag aften og nat, men der er kun sikkert at Dansk Folkeparti vil støtte aftalen. De øvrige partier udenfor regeringen har fået en ’tænkepause’ frem til i dag mandag kl. 11 til at give en endelig melding om, hvorvidt de er med eller ej. (SHN)

Lørdag 1. juni 2002
Mix FM fylder 1 år i dag lørdag
Mix FM fylder 1 år i dag lørdagDet er i dag præcis ét år siden Holbæk fik en ny radiostation, Mix FM. Det blev fejret i går og fejres også i dag i radioen med konkurrencer, hvor man kan vinde store lagkager med radioens logo trykt i marcipan, cd'er, ghettoblasters, mobiltelefoner, rejser o.a.. Radioen fik i går god respons på fødselsdagen, og flere lyttere komponerede uopfordret fødseldagssange til den étårige. I dag lørdag sendes der 'top 5' hitlister hver time, fra hver måned Mix FM har været i luften. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -