Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Lørdag 4. maj 2002
Revisor skal undersøge svindelanklage
Revisor skal undersøge svindelanklageDe syv ansatte, der beskylder ledelsen på Daghøjskolen Mødestedet i Kolding for svindel og bedrag med påståede fiktive kurser på Radio Herkules, afleverede på et krisemøde i går det materiale, som de mener vil bevise deres anklage. På anbefa-ling af en juridisk konsulent fra AOF Danmark blev materialet overrakt direkte til en hidkaldt revisor fra Deloitte & Touche, som nu hurtigst muligt skal gennem-føre en uvildig undersøgelse af om der er hold i beskyldningerne. Læs mere

Fredag 3. maj 2002
Uenighed om programindhold årsag til Mads Vangsøs exit fra The Voice
Det er nu bekræftet at bruddet mellem Mads Vangsø og The Voice er definitivt. Efter kun ti måneder som morgenvært på den populære københavnske radiostation arbejder Mads Vangsø ikke længere for The Voice. Årsagen til Vangsø’s exit er uenighed om indholdet i programmerne. The Voice startede i dag en event, der handler om at en lytter kan vinde en røv som Kylie Minogues – ved hjælp af lidt plastikkirurgi – og dét ville Mads Vangsø ikke være med til. Læs mere

Fredag 3. maj 2002
Lyttertal fra 1. kvartal forsinket
De hos mange med spænding ventede lyttertal for 1. kvartal 2002, som forventedes offentliggjort i disse dage, er blevet tilbageholdt. Styregruppen, der består af DR, Radio 2, Nordisk Radio Reklame og Gallup, har i enighed besluttet at teste nye og mere præcise opgørelsesmetoder med henblik på at få mere obkjektive og mere præcise lyttertal for de stationer, der sender både i æteren og via satellit/kabel – som f.eks. Radio 2, The Voice og Sky Radio. Der kan gå op til to uger inden lyttertallene fra Gallup offentliggøres. (SHN)

Fredag 3. maj 2002
Nis Boesdal fejrer 25 års jubilæum med to måneders orlov
To måneders orlov er, hvad Nis Boesdal kan glæde sig til, når han i dag fredag forlader Danmarksmester-studiet efter udsendelsen. Nis Boesdal fejrer i dag sit 25-års jubilæum i DR, og hyldes i den anledning ved en reception i eftermiddag. Preben Heide afløser som ny vært på det populære program - fra og med på mandag, og de kommende 8 uger. Læs mere

Fredag 3. maj 2002
Slut med Vangsøs Vækning
Slut med Vangsøs VækningDet er ikke længere Mads Vangsø, der står i spidsen for morgenprogrammet på The Voice i København. Programmet har siden i går skiftet navn til ”Morgenshowet” og har nu Lille Lars, Uffe Holm, Jesper Monefeldt og Allan Kjærgaard som gennemgående værter. Det har ikke været muligt til formiddag at få en kommentar fra Mads Vangsø og pressechef for The Voice, Signe Sehested Lund, har ingen kommentarer. (SHN)

Fredag 3. maj 2002
UK: Hæder til John Peel og Terry Wogan
Ved årets store Sony Music Award blev der i år uddelt en – efter manges mening længe fortjent – hædersbevisning til den legendariske Radio One vært, 62 årige John Peel. Han fik den særlige guldpris for hans mangeårige indsats for lancering af nye britiske rocknavne. John Peel er den eneste nuværende studievært der har været med lige siden Radio One startede. Terry Wogan fik også en pris for sit morgenprogram på BBC Radio 2, og BBC Radio 2 blev for anden gang kåret til årets radiostation. (SHN)

Fredag 3. maj 2002
Noget i luften over Odense
Dagens udgave af Fyens Stiftstidende indeholder ikke færre end fem artikler om situationen på lokalradioområdet i Odense og omegn. Fyens Stiftstidende/Radio 3 er fortsat tøvende med at udnytte den delte frekvens som man har fået sendetilladelse til og overvejer i stedet at sende over Radio 3s nuværende sendetilladelser. Samtidigt rejser avisen diskussionen om de lokalradioer der sender ind over kommunegrænsen til lyttere i Odense og lancerer muligheden for at Odense skulle søge om en 4. frekvens. Læs mere

Fredag 3. maj 2002
Radio Herkules kursister pist væk
De 36 elever, der ifølge afkrydsningslisterne på AOFs Daghøjskolen Mødestedet i øjeblikket er på radiokursus hos Radio Herkules, er som sunket i jorden. Selv om lederen af den lokale radiostation med tæt tilknytning til fagbevægelsen, Jørgen Ruby, i går til JydskeVestkysten sagde, at kursisterne modtager undervisning i en ejendom på Brinken, hos Somalisk Forening og på Radio Herkules, så mødte avisen ikke én eneste, da den i går opsøgte adresserne for at finde dem. Læs mere

Torsdag 2. maj 2002
Søren Mikael Rasmussen får nyt job i DR
Søren Mikael Rasmussen får nyt job i DRDet er ikke kun Radio Fyn der skal have ny chef. Programchef for DRs regionalradio i København ’Københavns Radio’, Søren Mikael Rasmussen (billedet) smutter også fra stillingen – og det er fordi han har fået nyt arbejde i DR. Han skal fra 1. september stå i spidsen for de 60 medarbejdere der kommer til at udgøre DRs nye flermedielle enhed, DR Aktualitet og Videnskab. Dermed bliver Søren Mikael bl.a. chef for ’P1 Morgenflade’ og ’Indblik’ i radioen, ’Rapporten’, ’Viden Om’, ’Lægens Bord’ og ’Zee Zee’ og ’Temalørdag’ på TV, samt DR´s ’Videnskabs & IT Portal’ på nettet. Læs mere

Torsdag 2. maj 2002
Katapult efterlyser foto af Salskovs kæreste
P3 programmet Katapult lancerede i dag en ny, alternativ konkurrence – som et modtræk til Se & Hør’s tilbud om 10.000 for et billede af Kronprins Frederiks Mary. ”Det er vildt usmageligt”, siger Anders Breinholt til radionyt.com, ”og derfor laver vi et modstykke”. Det går ganske enkelt ud på at Katapult efterlyser et billede af Se & Hør’s chefredaktør, Peter Salskov’s kæreste – gerne sammen med Salskov selv. Så kan man vinde 20 ens promotion cd’ere fra Polle Fiction soundtracket. Katapult fik over 200 e-mails i dag, men dog endnu ingen billeder. Jagten fortsætter i Katapult i morgen fredag, og Anders Breinholt håber at kunne præsentere billeder på Katapult hjemmeside i løbet af næste uge. (SHN)

Torsdag 2. maj 2002
The Voice afskediger Kent Kordt
The Voice afskediger Kent KordtEn uoverensstemmelse om ansættelsesforholdet har betydet at Nordisk Radio Reklame, der driver The Voice stationerne, har fyret den kendte radiomand, Kent Kordt, hvormed The Voice i Århus står uden programchef. Så vidt radionyt.com erfarer fik Kent Kordt tirsdag aften valget mellem at skrive under på en ny ansættelseskontrakt – eller en fyreseddel. Kent Kort afviste at skrive under på begge de to stykker papir, hvorefter han blev fyret. Læs mere

Torsdag 2. maj 2002
Norge: P4 spiller mere norsk musik
Efter flere års kritik over for lidt musik i Norges landsdækkende kommercielle radiokanal, P4, er der nu fremgang at spore. Andelen af norsk musik er steget og udgjorde i 2001 24 %, mens det tilsvarende tal i 1999 var bare 16 %, oplyser Kampanje. (SHN)

Torsdag 2. maj 2002
Jørgen de Mylius skal være studievært på Hjallerup Markeds radiostation
Jørgen de Mylius skal være studievært på Hjallerup Markeds radiostationNår Banana Speak & Lyd arrangerer direkte markedsradio 24 timer i døgnet til Hjallerup Marked i år, bliver det med bl.a. Jørgen de Mylius bag roret. Den kendte radiovært har sagt ja til jobbet som radiovært på årets Markedsradio, bl.a. fordi temaet på markedet i år er Grand Prix. Hver dag optræder et nyt kendt Grand Prix navn, bl.a. Johnny Logan, Birthe Kjær og Kirsten & Søren. Disse koncerter bliver transmitteret direkte i Markedsradioen hver dag kl. 16-17. Læs mere

Torsdag 2. maj 2002
Radio Herkules beskyldt for svindel
Fagbevægelsens daghøjskole Mødestedet på Saxovej i Kolding bliver af syv ansatte - heriblandt skolens regnskabschef Eva Korsholm - anklaget for at svindle med antallet af kursister, som udløser et statstilskud til skolen på 55.079 kroner pr. årselev. Det fremgår af et brev, som de syv skrev til skolens bestyrelse den 18. april, hvorefter de blev bortvist, skriver Jydske Vestkysten. I brevet, som avisen er i besiddelse af, står der, at ”vi er bekendt med, at der p.t. er noteret to hold kursister på Radio Herkules, som Daghøjskolen betaler undervisning og materialer for. Det står vi uforstående overfor, idet der ikke er kursister fra Daghøjskolen”. Læs mere

Torsdag 2. maj 2002
Hanne Sørud stopper som Radio Fyn chef
Hanne Sørud stopper som Radio Fyn chef DRs regionalradio i Odense, Radio Fyn, skal have ny chef. Efter godt tre år på posten forlader programchef Hanne Sørud, 45, sin stilling for at blive generalsekretær for Landsforeningen Ungdomsringen - en sammenslutning af 1.200 fritids- og ungdomsklubber. Datoen for jobskiftet er 1. august. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -