Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Stor musiksatsning på P4
Tirsdag 18. august 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR P4 går nu på jagt efter landets bedste amatørrockmusikere i et af de største satsninger på P4 nogensinde: 'Rocktoget'
Masser af airplay for amatørrock på P4, live-koncert produceret af DRs musikbus, storstilet finale i Koncerthuset og ikke mindst fem dage i Saybias studie. Alt sammen på højkant for alle håbefulde amatør-rockbands i én af de største satsninger på DRP4 nogensinde: 'Rocktoget'.

Rocktoget - fra lokalt til nationalt

Rocktoget er P4s nye musikkonkurrence, og resultatet af et stort og meget tæt samarbejde mellem de ni regionalradioer, der tilsammen udgør P4.

Konkurrencen starter lokalt, hvor amatørrockbands fra de forskellige regioner skal dyste på musik. Tre bands udvælges, og de får i en uge masser af airplay i deres egen region. Derefter udvælges 9 finalister, som først får optaget en koncert af DRs 'Rockbus' på et lokalt spillested, der sendes direkte i den pågældende region. Derefter deltager de regionale finalister ved et stort anlagt finaleshow 3. oktober i Koncerthusets studie 2, dirigeret af værterne Louise Wollf-Sørensen fra Aftenshowet på DR1 og P4s egen Anders Bisgaard.

Vinderbandet får titlen P4s Rockfund 09, fem dage i Saybias studie, to dages redigering i Koncerthuset og landsdækkende airplay på P4. Til finalefesten er flere pladeselskaber inviteret - og dermed er der åbnet en mulighed for at vinderbandet bliver ’opdaget’ og måske signet.

Dr.dk/rocktoget - musik skal uploades inden 31. august

Rocktogets hjemmeside - www.dr.dk/rocktoget - er det helt centrale omdrejningspunkt for aktiviteterne i P4s nye musikkonkurrence. Det er her, at alle håbefulde amatørrockbands har mulighed for at indsende og uploade to sange, hvis de ønsker at deltage i konkurrencen.

Men man skal skynde sig. I går - mandag den 17. august - gik dr.dk/rocktoget i luften og herefter har man kun to uger til at indsende sin musik. Den endelige deadline for indsendelse er nemlig mandag 31. august.

Man kan læse alt om regler for deltagelse, indsendelsesprocedurer, jurymedlemmer, osv. på www.dr.dk/rocktoget.

Professionel og stjernespækket jury

Når man har indsendt sine sange til Rocktoget vil musikken efterfølgende blive vurderet og udvalgt af en professionel jury i hver region, hvor der sidder mindst én kendt lokal musiker, en producer og en spillestedsbooker. Og det er ikke hvem som helst, der kommer til at lytte til tonerne fra deltagerne. Steffen Brandt, Søren Huss fra Saybia og Anders Blichfeldt fra Big Fat Snake er blot nogle af de kompetente kræfter, der kommer til at ligge ører til en forhåbentlig masse kvalificerede bands.

Rocktog transporterer lyttere til finalen

For at realisere drømmen om at få P4 lytterne fra alle regionalerne til én samlet event - har P4 indledt et partnerskab med DSB, der på finaledagen stiller tre togvogne til rådighed.

Rocktoget starter i Fredericia og samler de ca. 400 mennesker op, som via P4 har vundet adgang til finaleshowet, og transporterer dem - helt eksklusivt - til gå-afstand fra DR Byen.

’Stillekupéerne’ er blevet droppet til fordel for 'Solokupéer', hvor der er opstillet rørforstærkere og elguitarer - og så er der frit slag for jamsessions.

Brinck, der vandt årets danske Melodi Grand Prix, giver guitarundervisning i toget mod den store finalefest i DR-Byen.

P4 vil styrke vækstlaget i dansk musik

Rocktoget er et initiativ, der understøtter P4s målsætning om at styrke vækstlaget i dansk musik. DRs chefredaktør for musik, Ole Mølgaard siger følgende om projektet:

"P4 er Danmarks største radiokanal og stedet hvor mange danskere både hører den musik de kender og holder af, men også møder den nye musik. Mange kunstnere får deres radiodebut på P4, og mange kunstnere kan kun høres på P4. P4 har således stor betydning for dansk musik og med Rocktoget vil kanalen yderligere styrke sin betydning for vækstlaget i dansk musik. Helt i kanalens ånd starter konkurrencen lokalt og ender med et nationalt brag af en koncert som kan høres over hele landet."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -