Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Katastrofalt annoncesvigt truer de nye radiostationer
Tirsdag 16. marts 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio 100FM, Sky Radio og The Voice har ikke fået det forventede reklame-boom efter liberalilseringen. Til trods for pæn lytterfremgang og voldsom markedsføring faldt annonceomsætningen i starten af 2004, skriver Berlingske Tidende i dag. "Væksten er ikke blevet så stor, som forventet - den falder. Som udviklingen er lige nu, så går det i den forkerte retning. Og det gælder hele radiomarkedet, hvor den samlede udvikling ikke er særlig gunstig", siger Jesper Sehested Lund, best.fmd. for Talpa Radio Danmark.
Der er blevet brugt klart færre kroner på radioreklame i begyndelsen af 2004 end i begyndelsen af 2003. Iflg. en samlet opgørelse fra mediebureauerne er nettoindex'et for januar 2004 på 89 i forhold til januar 2003. Det oplyser mediaedge:cia til Berlingske.

Og det går ikke bedre her i midten af marts. Eric Hansen, der er ansvarlig for SBS Broadcastings radiostationer i Europa, siger, at der nu burde have været en vækst, men markedet er stadig afventende, og det vækker bekymring. "Ikke mindst efter al den interesse, der har været for de nye radiostationer. Vi risikerer, at mediet bliver skadet i flere år, hvis panikken for alvor begynder at brede sig i branchen", siger Eric Hansen.

Kasper Krüger fra Sky Radio,mener ikke at bureauerne optælling er fuldt dækkende, men erkender, at tingene bestemt ikke ser lyserøde ud.

Mediaedge:cia tror, der vil kommen vækst på 25-30 mio. kr. i radioreklame i år - og ikke de 100 mio. kr. som der er blevet talt om. "Dermed ender 2004 måske på en samlet annonceomsætning på 260 mio. kr., hvilket ikke er nok til at skabe en god forretning", siger Flemming Jensen, broadcast director hos Mediaedge:cia Denmark.

Flemming Jensen påpeger videre overfor Berlingske Tidende, at stationerne er så desperate, at de er begyndt at dumpe priserne på annonceindrykningerne med op til 40-50 pct., hvilket kan blive deres egen undergang.

Kasper Krüger beder dog om at slå koldt vand i blodet. Han mener, at det hele skyldes, at først den 22. januar i år kom der »valide« lyttertal for SBS, Sky og 100FM, hvilket har fået mange annoncører til at udskyde deres annoncering. Krüger siger, at der efter den 22. januar har været en markant vækst.

Den holder dog ikke ifølge Flemming Jensen, mediaedge:cia: "Mange annoncører har allerede lagt medieplanen for i år. Derfor vil vi se, at annoncørerne vil nøjes med at teste radiomediet af. Der kommer tidligst et gennembrud næste år".


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -