 DR skrev til Kulturministeriet den 8. oktober og anmodede om tilladelse til at nedlægge DRs kortbølgesendinger fra udgangen af december 2003. I et medfølgende notat opremses de tilbud, som danskere i udlandet har for at få nyheder fra DR – satellit, nyhedstelefon, Internet, tekst-tv mv. – der betegnes som lettere og billigere at bruge, end kortbølgelytning, der iflg. DR kræver specialudstyr. En direkte usand påstand, med mindre DR mener at små, billige transistorradioer (billede) til få hundrede kroner er ”specialudstyr”. I det hele taget skinner det igennem, at DR kun mener, at kortbølgeprogrammerne anvendes af få lyttere, for hvem kortbølge er en hobby. DRs udsendelser på kortbølge omtales som ”meget kostbare”, men DR gør ikke opmærksom på, at det kunne gøres for en brøkdel af de nuværende omkostninger. Behændigt undgås det at omtale, at stort set alle andre udviklede lande betjener deres udenlandske statsborgere med kortbølgeudsendelser, og DR undlader helt at komme ind på forsyningssikkerheden i krisesituationer.
DR gør i notatet meget ud af at omtale, at man har haft kontakt til organisationer som f.eks. Handelsflådens Velfærdsråd og Danes World Wide. Lytterne har man dog ikke turdet spørge direkte. DR blev i processen foreslået, at man i en periode på f.eks. en uge eller 14 dage – i hver kortbølgeudsendelse – i et kort spot orienterede om, at DR påtænkte at erstatte kortbølgesendingerne med andre medier, og om dette ville give anledning til problemer for den enkelte lytter. Et sådan spot, der ville have givet lytterne til Radio Danmark en ærlig information om lukningsplanerne, og give lytterne en chance for at reagere, blev aldrig udsendt.
I stedet har DR valgt at gå så stille med dørene som muligt i forhold til de "almindelige" lyttere.
I notatet nævnes, at det i udsendelsen 'Stil Ind', der sendes i kortbølgeprogrammet, er blevet oplyst, at DR påtænker at nedlægge kortbølgetjenesten, og at dette kun har givet få og spredte reaktioner og kun fra folk, der lytter til kortbølge som hobby.
Radionyt.com er bekendt med, at efter at den påtænkte nedlæggelse af DRs kortbølgeudsendelser blev omtalt på et meget tidligt tidspunkt for adskillige måneder siden, fik redaktøren af 'Stil Ind', Erik Køie, mundkurv på, og han kunne dermed IKKE informere lytterne om det fremskridende arbejde med nedlæggelsen.
'Stil Ind' er det eneste program, der kun produceres til Radio Danmark, og er en teknisk brevkasse på nogle få minutter, der sendes i slutningen af nogle af dagens udsendelser hver 14. dag.
Formændene for de to danske klubber for særligt interesserede kortbølgelyttere, Anker Petersen fra Danish Shortwave Club International og Stig Hartvig Nielsen fra Dansk DX Lutter Klub, har deltaget i et par møder med DR om den fremtidige kortbølgevirksomhed – eller mangel på samme. Det omtales også i notatet, men det udelades behændigt, at de to har peget på, at DR ved leje af sendetid på eksisterende kortbølgestationer i f.eks. Sverige eller Rusland ville kunne opretholdes en begrænset sendevirksomhed på kortbølge for bare 1-3 mio. kr. årligt – afhængigt af om der skulle sendes én gang eller to gange dagligt til de forskellige dele af kloden. På denne måde ville ingen blive fuldstændigt afskåret fra at høre nyt hjemmefra, men ville i hvert fald have én eller to muligheder herfor dagligt.
DR omtaler i notatet, at Norge påtænker at nedlægge dets kortbølgeudsendelser, men glemmer at fortælle at de øvrige nordiske lande – Finland, Sverige og Island alle sender på kortbølge. Og at samtlige andre lande i Europa – på nær Estland, Letland og de tre miniputstater Liechtenstein, San Marino og Andorra, i stor udstrækning betjener deres statsborgere i udlandet med kortbølgeudsendelser. Der er altså tale om, at Danmark – og Norge – står ganske alene i at svigte landsmænd i udlandet.
Det antydes i DR’s notat, at der er behov for en større mængde udstyr, for at kunne modtage kortbølge. Der skrives intet om, at udbuddet af små, enkle, transportable transistorradioer med kortbølgeradioer – der tilmed er ganske billige – aldrig har været større. Salget af radioer med kortbølge i f.eks. USA er ganske stort, og der kommer til stadighed nye modeller på markedet.
Til gengæld omtales opkald til DRs nyhedstjeneste – pr. telefon - som gratis fra udlandet, og det anføres, at afhængigt, hvor i verden man opholder sig, kan det dog være forbundet med udgifter at skabe forbindelse til DRs programmer, f.eks. at benytte Internettet, ringe på telefon etc. Behændigt undgår man at fortælle, at det vil koste en formue for f.eks. danske turister i Egypten, rygsæksrejsende i Andesbjergene eller for den U-landsfrivillige i Uganda at ringe fra mobilen til DRs nyhedstelefon.
DR undlader fuldstændigt, at berøre leveringssikkerheden i f.eks. krisesituationer. Hvis ret mange brugere f.eks. samtidigt forsøger at få informationer – eller endnu værre at lytte radio – via Internettet på samme tid, f.eks. i en krisesituation, så går Internettet ned. Der er naturlige grænser for antallet af samtidige brugere. Borgerkrig, terrorist-aktioner, naturkatastrofer rundt omkring på kloden kan også medføre, at berørte danskere i krise- eller endog krigszoner ikke lige tager bussen til nærmeste Internetcafé. Går strømmen, så er der i øvrigt heller ikke meget Internet der virker. Det er også kendt at satellit-distribution kan være sårbar, og at der er grænser for, hvor mange der samtidigt kan anvende mobil-telefoni. Til gengæld er der intet loft over, hvor mange der kan lytte kortbølgeradio samtidigt, og det kan vel at mærke ske på en simpel batteridrevet transistorradio. Alt sammen forhold, som DR helt undlader at gøre ministeriet opmærksom på.
Selv om der er voldsom stor international interesse for og opmærksomhed omkring et ny transmissionsmetode, DRM, der betyder at udsendelser på kortbølge nu kan sendes digitalt og i næsten samme kvalitet som almindelig analog FM-radio, så forbigås dette faktum helt i DRs notat. Den første stand-alone DRM modtager kommer på markedet før jul og flere modeller er på vej næste år – bl.a. bilradioer med DRM og med kortbølge. Store internationale radiostationer som BBC World Service, Deutsche Welle, Radio Nederland, Ruslands Stemme, Vatikanradioen, Sveriges Radio og Radio Canada International sender alle regelmæssige kortbølgeudsendelser i DRM.
Der er kun få konkrete informationer i DRs notat der er direkte forkerte, men samlet set forekommer det, at DR tegner et så fortegnet billede at situationen om kortbølgen, og bevidst foreholder kulturministeren bestemte informationer, der ikke passer ind i DRs kram, at det er overordentligt tæt på, at DR bevidst har ført kulturministeren bag lyset.
|
