Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Halldor Sigurdsson går på pension
Fredag 3. juni 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En af de kendte og karakteristiske stemmer på DR P1, journalist Halldor Sigurdsson, har netop haft sin sidste arbejdsdag på DR, oplyser Kristeligt Dagblad. Mange lyttere føler sikkert, at en epoke dermed er forbi. Om Sigurdsson, der for kort tid siden fyldte 70 år, er det sagt, at han i sjælden grad er dus med mikrofonen. Hans indslag fra europæiske, latinamerikanske og afrikanske lande vibrerede af liv.
Halldor Sigurdsson blev født i Island, og kom til Danmark som 10-årig. Fra 1957 til 1961 arbejdede han for ØK og var bl.a. udstationeret i en periode i Brasilien, og her lærte han at tale portugisisk og spansk.

Halldor Sigurdsson blev optaget af Latinamerikas tyngende politiske og sociale problemer og begyndte at skrive og tale om dem, skriver Kristeligt Dagblad videre. Og dermed var kursen mod medierne sat.

Fra 1962 begyndte Sigurdsson at arbejde for Danmarks Radio, og i 1975 blev han fastansat.

Halldor Sigurdssons reportager var ofte præget af en afdækning af de groteske sociale uligheder i Latinamerika og han forholdt sig ofte kritisk til USAs rolle i Latinamerika. Det gjorde Sigurdsson mindre populær i visse kredse, der mente at han var venstreorienteret. Erhard Jacobsen var blandt Sigurdssons argeste modstandere. Men venstreorienteret har han dog aldrig været, siger Sigurdsson til Kristeligt Dagblad.

Sigurdsson, der i 1991 modtog DRs Christian Kryger-pris og i 1993 DRs sprogpris, har skrevet flere bøger om Latinamerika og har også skrevet til 'Den Store Danske Encyklopædi'.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -