Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Anne Kejser, Geo, Niarn og Skovmand skal lave nyt morgenshow på ANR
Torsdag 5. maj 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
'Anne og de herreløse hunde' er navnet på det nye morgenprogram på ANR, der kommer med den hidtil største satsning for den nordjyske radiostation. Det nye morgenshow får premiere den 20. juni, og styres af hovedvært Anne Kejser i selskab med et kobbel af herreløse hunde, som består af komikeren Geo, rapperen Niarn og tegneseriefiguren Skovmand. Geo, Niarn og Skovmand er på skift medvært i programmet, men ved særlige lejligheder vil hele holdet være samlet i studiet.

Det bliver formentlig både forstyrrende, forargeligt og for meget, men kedeligt bliver det ikke, når Nordjylland får nye morgenkammerater i radioen fra den 20. juni.

Ankerperson bliver 30-årige Anne Kejser. Oprindeligt fra Herning, men siden 2005 bosiddende på Frederiksberg. Hun er uddannet musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi i 2005, og er kendt som model og deltager i TV 2-programmet 'Vild med dans' og TV 2 Zulu-programmet 'Slemme, Slemme Piger'.

"Jeg havde alligevel ingen planer de næste år; faktisk er min kalender helt blank, så det føles som det helt rigtige tidspunkt at skifte branche på. Den største udfordring bliver nok at holde styr på hanhundene," siger Anne Kejser, og fortsætter:

"Dagligvarerne er meget billige i Nordjylland, så jeg ser absolut ingen grund til at bo andre steder. Og så bliver det rart at arbejde et ambitiøst sted sammen med nogle skøre mennesker, der tror på det fælles projekt vi har."

Siden morgenshowet 'Skovmand og Bue' stoppede på ANR i januar har ANR budt på programmet 'Vikarerne' i morgensendefladen, og der har derfor været god tid til at planlægge den nye on air satsning.

"Det er nogle fantastiske karakterer og en flok talentfulde mennesker vi slipper løs i radioen om ikke så længe. Hvad der præcis skal ske, kan vi kun gisne om, men vi håber det bedste og klør på med hvalpetræningen frem mod premieren," siger redaktionschef Mikkel B. Ottesen, Nordjyske Medier.

Når programmet får premiere på kanten til sommerferien bliver det også muligt for folk, der ikke er bosat i Nordjylland at følge med i løjerne. ANR vil blive streamet på nettet via anr.dk og vil kunne høres på iPhone på ANRs app. Det har dog allerede været tilfældet et stykke tid.

Anne Kejser vil som ankerperson være med hver morgen. Geo og Niarn vil være med to gange om ugen hver, mens Skovmand er Annes medvært én gang om ugen. I starten sendes 'Anne og de herreløse hunde' kun mandag til torsdag, mens ANR der på fredage sendes 'Sommerfredag' frem til og med 2. september.

Geo siger selv om sin deltagelse i det nye morgenshow på ANR: "Som gæst har jeg medvirket i ANRs morgenshow utallige gange, så egentlig føler jeg ikke, at jeg starter på noget nyt. Nu får jeg bare løn for det.

For mig er det ikke et job. Det er en måde at få betalt busbilletten hjem til Mor Inge i Gug, så jeg kan få dejlig hjemmelavet mad og et sted at sove."

Niarn siger: "Jeg savner dobbelt A, så det bliver så nice at komme hjem noget oftere og lave gøgl med nordjyderne som den fuldtidsgøgler jeg er. Jeg har faktisk altid tænkt, at det ville være sjovt, at være vært på et fedt radioprogram. Fuld fart på og masser af grin - det er lige et job for mig. Så er der det med at stå op tidligt om morgenen, som jeg bestemt ikke glæder mig til, men på den anden side kan man jo bare lade være med at gå i seng før hen på formiddagen."

Skovmand siger: "Det er umuligt at sige nej til en chance for at arbejde sammen med det hold vi har lavet. Især når nu jeg har fået afslag på min ansøgning om arbejdstilladelse inden for kloak- og renovationsbranchen i Uganda. I virkeligheden synes jeg ikke, jeg har andet valg. Jeg har jo også en familie at forsørge.

Lyttertallene steg jo, da jeg forlod æteren, så jeg synes jeg skylder... øh..eller, jeg vil gerne være med i en succes. Det er det, jeg prøver på at sige. Desuden er jeg blevet så gammel, at jeg alligevel vågner med smerter midt på natten - så morgenradio er det eneste job, jeg kan passe i nogenlunde ro og orden."



Foto: Fra den 20. juni skal Anne Kejser styre morgenradioen på ANR. Medværter bliver Geo, Niarn og Skovmand. (Foto: Kjetil Løite. Copyright: Nordjyske Medier)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -