Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


RadioNyhederne med to nyhedsformater
Torsdag 25. april 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Nyheder skal ramme præcist. Derfor har RadioNyhederne nu lanceret to forskellige formater for at tilfredsstille flere målgrupper. De to forskellige versioner er "Hit" bereget til en ung, progressiv målgruppe og "Guld" der er mere rettet mod den modne, mere tænksomme målgruppe.
Der var en tid, hvor dagens store nyhedsudsendelse satte dagsorden, bestemte hvordan samtalen omkring kantinens frokostbord skulle forme sig. I dag finder man nyheder om det, der interesserer – og sorterer alt det uinteressante fra. Samtaleemnerne er ikke længere bestemt af ét enerådigt medie, men af lytternes egne oplevelser af verden omkring dem.

Derfor har RadioNyhederne taget hul på fremtidens nyhedsproduktion, hvor ”nyhederne” ikke bare er ”nyhederne”. I første omgang sender RadioNyhederne to forskellige versioner: "Hit" og "Guld".

"Vi kan give vore lyttere meget mere på denne måde", siger radiochef Carsten Worsøe, der har store forventninger til de forskellige formater.

"Vore Guld-nyheder tilbyder mere perspektiv, flere komplicerede sammenhænge og et tempo, der passer til lytterne. Hit-nyhederne skærer ind til benet, kommer hurtigt rundt om de vigtigste traditionelle nyheder – og er ellers fyldt med nyheder om teknologi, kultur, uddannelse og andre stoftyper, der interesserer unge", fortæller Carsten Worsøe.

Hit-formatet bliver i første omgang sendt på Radio ABC i Randers, ANR Hit i Aalborg, Radio Viborg og Midtjylland Hit FM i Herning/Ikast. På disse stationer er de lokale nyheder også omlagt, så de både sender i guld- og hit-format.

"Vores grundholdning er, at nyheder er vigtige for alle målgrupper. Det her er vores chance for også at gøre unge lyttere interesserede – og samtidig give vore ældre lyttere et bredere nyhedsbillede", siger jourhavende Tina Larsen fra ANR Hit FM.

RadioNyhederne, der ejes af ANR koncernen, sender landsdækkende nyheder til mere end 2 millioner lyttere på 18 kommercielle radioer landet over. De to formater havde premiere den 15. april.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -