Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 25. juni 2003
Ny græsrodsradio på vej i Randers
Radio Vita, der lukkede den 17. april pga. dårlig økonomi, har forsøgt at få sendetilladelsen tilbage - men forgæves, oplyser ugeavisen Din Avis. Radio Vita var ellers tæt på at have et grundlag for en rekonstruktion - så vidt radionyt.com erfarer via et samarbejde med MixFM - men nævnet gav i stedet de ledige sendetimer på 104.9 MHz til en ny forening, "Det Åbne Radioværksted" (DÅR). Blandt de nye stemmer på DÅR bliver en gammel kending i Randers, Peter Bernøe. Læs mere

Onsdag 25. juni 2003
Flere muligheder for nyheder på Sky
Sky Radio overvejer at købe nyheder ude i byen, og både RadioNyhederne og de forskellige dagblade er blevet omtalt som en mulig løsning. Iflg. Jyllands Posten er RadioNyhederne parate til at lave en aftale med Sky Radio om leverance af nyheder og iflg. Børsen mener professor Anker Brink Lund, at dagbladene er selskrevne til at levere nyheder til Sky, når stationen fra den 15. november starter på FM5 nettet. Læs mere

Onsdag 25. juni 2003
Sky kræver genforhandling af koncessions-afgift ved frekvensreplanlægning
Selvom det var stjerneklart forud for radioauktionen, at der ikke kunne udstedes en garanti til vinderne af FM5 og FM6 om, at de ikke i fremtiden - f.eks. ved en eventuel frekvensreplanlægning - ville kunne få skærpet konkurrence, så bebuder Sky Radio i dagens udgave af Børsen, at man vil kræve en genforhandling af den årlige koncessionsafgift på 54 mio. kr., hvis radioliberaliseringen fortsætter i form af replanlægning af FM-båndet og øget sendestyrke til konkurrerende radiostationer. Læs mere

Onsdag 25. juni 2003
Sky Radio kræver indgreb mod for høj sendestyrke
Sky Radio vil have Kulturministeriet til at gribe ind med kontrolmekanismer, hvis de lokale radiostationer ikke overholder lovens begrænsninger om sendestyrke. "Det kan godt være, at der er mange, som må skrue ned, men hvis det skader dem, er det fordi, de har bygget en forretning op på et illigitimt grundlag", siger Sky direktør Kasper Krüger i dag til Børsen. Avisen skriver ikke noget om, hvorvidt dette krav også gælder for Sky Radios egne udsendelser som lokalradio frem til den 14. november. Og så gentager Krüger - i fuldt alvor - at han forventer, at lokale radioer, der får lov til at sende med mere end 160 Watt skal til at betale en særlig afgift for det. Læs mere

Tirsdag 24. juni 2003
Nordjyske køber aktier i AaB
Superligaklubben AaB omdannes og får tilført minimum 30 mio. kr. fra forskellige nordjyske virksomheder - bl.a. NORDJYSKE Holding A/S, der bl.a. står bag udgivelsen af NORDJYSKE Stiftstidende og ANR-radioerne. NORDJYSKE bliver AaBs største enkelt-aktionær med en forventet ejerandel på 10 procent, oplyser ANR SportsNyhederne. (SHN)

Tirsdag 24. juni 2003
UK: En ½ mio. DAB modtagere inden jul
UK: En ½ mio. DAB modtagere inden jul Antallet af solgte DAB-modtagere i Storbritannien og Nordirland ventes at nå 500.000 i slutningen af året, viser de seneste industri-tal, iflg. MediaWarch. Iflg. Digital Radio Development Bureau (DRDB) er der nu er cirka 175.000 DAB modtagere på det britiske marked. Læs mere

Tirsdag 24. juni 2003
Talpa Radio - den lille frække
Berlingske Tidende bringer i dag en større artikel om vinderen af den 6. danske FM kanal, Talpa Radio International, og dets baggrund. Det nederlandske selskab varsler en mere farverig radiostation. Læs mere

Tirsdag 24. juni 2003
SBS udfordrer Sky Radio
SBS afslører i næste måned et radioprojekt, der skal tage kampen op mod Sky Radio på både reklame- og lytterområde, skriver Jyllands Posten i dag. Adm. direktør i SBS Radio A/S Eric Hansen er fåmælt om projektet. Læs mere

Tirsdag 24. juni 2003
Radio 3 laver Open Air koncerter i Odense
Radio 3 arrangerer tre søndage hen over sommeren Open Air koncert på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik i det indre Odense. Første gang er søndag den 29. juni fra 15.30, hvor drengebandet FU:EL samt Copy Cats med 'Stjerne For En Aften'-finalisten Jakob Sveistrup optræder. Næste gang er den 3. august med bl.a. Innocent, og endelig den 28. september, hvor Back To Back går på scenen. Der er gratis adgang til koncerterne, der afholdes i forbindelse med Odense Citys søndags-åbent arrangementer. (SHN)

Tirsdag 24. juni 2003
NL: Fine lyttertal for Radio 10 FM
NL: Fine lyttertal for Radio 10 FM Sky Radio fastholder i den seneste lyttermåling fra Nederlandene positionen som den mest aflyttede radiokanal med en markedsandel på 13.4 pct., hvilket er en lille fremgang. Der er også fremgang for Radio 538, der nu er næstmest aflyttede radiokanal - foran public service kanalen Radio 3FM. Radio 10 FM's nye morgenshow med Tom Mulder og Dave Donkervoort har givet 10 FM en fremgang fra 10.3 til 10.7 pct. Læs mere

Tirsdag 24. juni 2003
Intensiv Roskilde-dækning på P3
DR P3 sender flere af de faste programmer fra årets Roskilde festival - og så har DR netop fået tilladelse til - som de eneste - at sende koncerten med Metallica live i æteren torsdag aften. Læs mere

Tirsdag 24. juni 2003
Sydhavsøerne laver After-ski-party
Glem alt om Val Thorens, St. Johan og Zell Am See ... siger man fra Radio Sydhavsøernene og fortsætter: "I år er det på Marielyst det sner". Radioen inviterer til "Afterskiparty" på "Café Himmelblå" og "Rutebilcaféen" med kolde drinks og koncert med Niklas, Pocket Stars, Lykke og Charlie (fra Popstars). Arrangementet foregår den 2. august. (SHN)

Tirsdag 24. juni 2003
MixFM koncert med D.A.D. i Hørve
For 4. gang afholder MixFM koncert. Hovednavn denne gang bliver D.A.D., der spiller deres eneste større koncert på Sjælland. Udover D.A.D. medvirker Christian, Robbie Williams Jam og Papkasse Show. Koncerten afholdes 15. august på Hørve Stadion. (SHN)

Tirsdag 24. juni 2003
ANR Guld FM fra ny sender i Vendsyssel
ANR Guld FM fra ny sender i VendsysselANR Guld FM har taget en ny sender i brug, og styrker dermed dækningen i Vendsyssel. Det er "Vendsyssel Guld FM" der har startet udsendelser fra Tolne-masten (som DR benytter til deres Vendsyssel-sendere) på 89.0 MHz. Udsendelserne sker i netværk med ANR Guld FM - men med lokale nyheder og lokalt indhold i øvrigt. "Vi er meget glade for at kunne øge dækningen i Vendsyssel, hvor vores research har vist at der er et stort udækket potentiale for netop en Guld-station", siger radiochef Carsten Worsøe. (SHN)

Mandag 23. juni 2003
Indbrud på Radio Halsnæs
Radil Halsnæs i Hundested havde natten mellem torsdag og fredag sidste uge indbrud. Alle døre var blevet brudt op, men det eneste der var blevet fjernet var en kuffert med nye cd'er. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -