Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Lokalradioen i Odsherred udvider sendetiden
Tirsdag 5. marts 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio NR fra Rørvig øger fra i dag den 5. marts sendetiden med 10 timer ugentligt og sender fremover 6 af ugens 7 dage; kun mandag sender den ikke-kommercielle Odsherred-radio ikke. Som noget nyt bringer radioen nu timenyheder på alle hverdage, hvilket man bl.a. er blevet i stand til efter ansættelse af Søren West som journalist på radioen.
Radio NR, der er Odsherreds ikke-kommercielle uafhængige lokalradio, har indtil nu sendt lokalradio i 23 timer over 4 af ugens dage, men nu øges sendetiden med 10 timer. Det giver plads til yderligere to dages udsendelser, således at radioen fremover sender alle dage fra tirsdag til søndag.

Udvidelsen skal i første række benyttes til at få flere lyttere til at stille ind på radioen ud fra en viden om, at et dødt signal er den største forhindring for en fast lytterskare, fortæller Søren Westh i en pressemeddelelse fra radioen. Samtidigt øges nyheds- og aktualitetsstoffet. Således bringes fremover timenyheder 3 gange dagligt fra tirsdag til fredag. Lokal- og regionalstoffet prioriteres med flere reportager og interviews, og radioen vil derfor nu være langt mere tilstedeværende ved egnsbegivenheder og andre aktiviteter.

Nye programmer vil også finde vej i æteren. Bl.a. vil den populære og i øvrigt blinde studievært David Nederby Jessen få sin egen programflade kaldet ’Jessens Hjørne’, der bliver sendt som sidste programpunkt lørdag og søndag.

Nyt er også ’Ugens aktuelle gæst’, hvor Søren Westh inviterer en person, der på en eller anden måde har markeret sig, i studiet til en times samtale. Alle de kendte eksisterende programmer på Radio NR, så som Kommunalpolitisk Magasin, Kutur- og Aktivitetskalenderen, World Jazz Online, Rockredaktionen, Musiktaggen, Miljø- og Nyhedsmagasinet m.v., bibeholdes og bliver i vidt omfang sendt på de sædvanlige tidspunkter.

Søren Westh er pr. 1. februar blevet fuldtidsansat som journalist på radioen, dels til at producere de fra kulturministeriet tilskudsgivende programmer, og dels for at virkeliggøre radioens ambition om en kraftig øgning af antallet af lyttere.

For at gøre radioen mere kendt planlægger radioen bl.a. en produktion af en pjece til husstandsomdeling, ligesom radioens programoversigt fremover vil være fast at finde på opslag på biblioteker og i områdets forretninger. På radioens web-site www.radionr.dk kan man ligeledes finde programoversigten samt beskrivelser af de enkelte programmer og mange andre oplysninger. Siden vil løbende blive opdateret med aktuelle informationer og indeholder også mulighed for interaktiv kommunikation med radioens lyttere.

Radio NR sender på 107.9 MHz.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -