TV 2 Radios konstituerede direktør Suzanne Moll taler nu direkte mod de mål, som TV 2 Radio hidtil haft haft. "Det er fornuftigt at nedjustere målene, for de har været ualmindelig ambitiøse. Hvis man fandt et mere realistisk mål, ville radioen måske ikke være så stor en fiasko, som mange ønsker at gøre den til," forklarer Moll til politiken.dk.
TV 2 Radios mål var at opnå 15 pct. af al radiolytning i målgruppen 21-50 år inden årsskiftet. Suzanne Moll vil nu drøfte med TV 2's nye adm. direktør, hvad der er et realistisk mål for TV 2 Radio.
Moll synes ellers, at TV 2 Radio "er på rette vej." Hun hæfter sig bl.a. ved, at stationen har fået flere kvindelige lyttere.
Suzanne Moll mener i øvrigt, at radio er "et langsigtet projekt."
"Radiolyttere er vanemennesker, mens tv-seere er mere troløse. Når en lytter tænder for sin radio om morgenen, er det for at få bekræftet, at 'verden står endnu'. Men jeg er overbevist om, at radiomarkedet bliver mere fleksibelt og zapper-agtigt over tid. Vi skal bare have tålmodighed", udtaler Suzanne Moll til politiken.dk. |