Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


USA: Kompromis om betaling af afgifter for web-radioer
Fredag 22. februar 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den i lang tid verserende sag om rettighedsbetaling for den musik som internet-radioer i USA skal betale ser nu ud til at være afsluttet, da der er fremlagt et kompromisforslag. Chefen for de amerikanske radiostationers brancheorganisation NAB kritiserer imidlertid aftaleudkastet og siger, at hvis de magtfulde pladeselskabers mål var at kvæle en spirende ny form for radio for lytterne, så er det sikkert lykkedes for dem langt bedre end de kunne have forventet.
Det kontroversielle kompromisforslag mellem radiostationer, musikere/komponister og pladeselskaber går ud på at radiostationer der streamer deres program på internettet skal betale 0,07 cent (0,6 øre) pr. afspilning, mens radiostationer der udelukkende sender på nettet skal betale det dobbelte – altså 0,14 cent (1,2 øre) pr. afspilning.

Ikke-kommercielle radiostationer der streamer deres program på nettet skal efter forslaget betale væsentligt mindre, nemlig kun 0,02 cent (0,17 øre) pr. afspilning.

En afspilning defineres som ”hver gang en lydoptagelse offentligt afspilles for en lytter”. Det betyder altså, at hvis 100 lyttere samtidigt lytter til afspilning af én plade på en internetradio – så betyder det at der skal betales for 100 afspilninger.

Udover de nævnte beløb er der en årlig afgift på minimum 500 dollars (4.270 kr.) for i det hele taget at sende radio via nettet i USA.

Aftalen, der indebærer en betaling ti gange højere end web-casterne selv havde foreslået, kommer nu til høring og hvis den accepteres vil den have tilbagevirkende virkning fra oktober 1998.

Chef for de amerikanske radiostationers brancheorganisation NAB, Eddie Fritts er stærkt bekymret over aftalen. Han siger, at hvis de magtfulde pladeselskabers mål var at kvæle en spirende ny form for radio for lytterne, så er det sikkert lykkedes for dem langt bedre end de kunne have forventet. Mange AM og FM stationer vil givetvis revurdere deres strategi på nettet, som følge af det fremlagte forslag.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -