Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sky Radio godt fra start i Odense - både Sky og Voice dobbelt så store som Radio 3
Torsdag 6. maj 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den lokale radiostation i Odense, Radio 3, imponerer ikke i den nyeste Gallup måling. Faktisk mister stationen markedsandele og opnår kun 4 pct. af den samlede radiolytning i Odense og omegn. Til sammenligning er de to københavnske kommercielle stationer, The Voice og Sky Radio, med hhv. 8 og 7 pct. begge omtrent dobbelt så store - og en anden SBS station, Radio 2, er lige så stor som Radio 3. Samlet er de kommercielle stationer i fremgang i Odense, mens både P4 og P3 mister markedsandele.
DRs regionale kanal, Radio Fyn, er inde i en rigtig dårlig udvikling. I 3. kvartal 2003 havde Radio Fyn en markedsandel på hele 45 pct. af al radiolytning i Odense-området, i 4. kvartal faldt dette tal til 39 pct. og nu falder man yderligere - til 34 pct. Radio Fyn er dermed faldet fra at være en af de regionalradio, der klarede sig bedst, til at være en af dem, der klarer sig dårligst. Det skal dog retfærdigvis siges, at dette billede kun er klart, hvis man isoleret kigger på markedsandelen i Odense og omegn. Kigger man samlet på hele Fyns amt, så klarer Radio Fyn sig med en share på 37.5 pct. meget tæt på "landsgennemsnittet" for P4, der er på godt 38 pct.

Selv om The Voice fortsat er største kommercielle kanal i Odense, så må SBS med lukning af Pop FM i Odense, notere en nedgang.

Til gengæld kommer Sky Radio godt fra start i Odense. 1. kvartal 2004 er det første kvartal, hvor Sky har kunnet høres - i luften - i et helt kvartal i Odense. En markedsandel for Sky Radio på 7 pct. ligger en smule over landsgennemsnittet.

MixFM er ikke med i Gallup Radio Index, men Gallup har registreret, at hele 7.2 pct. af radiolytningen i Odense finder sted på "uidentificerede stationer", hvilket er et usædvanligt højt tal.

Her er den samlede oversigt over shares (markedsandele af al radiolytning) i Odense og tilgrænsende kommuner i 1. kvartal 2004 iflg. en særkørsel fra Gallup Radio Index for radionyt.com. Tallene i parentes er fra 4. kvartal 2003. Enkeltstationer med under 1 pct. er ikke medtaget.

DR P4/Radio Fyn: 34 % (39 %)
DR P3: 23 % (26 %)
The Voice: 8 % (9 %)
Sky Radio: 7 % (1 %)
DR P1: 5 % (3 %)
Radio 2: 4 % (6 %)
Radio 3: 4 % (5 %)
DR P2: 3 % (2 %)
DR Klassisk: 1 % (1 %)
Pop FM: 1 % (3 %)

DR total: 65.6 % (71.4 %)
Kommercielle: 25.9 % (24.8 %)

SBS Radio: 13.1 % (17.1 %)
SKy Radio: 6.7 % (1.1 %)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -