Siden 1992 har polske radiostatione skullet spille polsk-sproget musik i mindst 33 pct. af sendetiden. Efter et nyt lovforslag skal det nu næsten fordobles. Vedtages loven vil alle polske radiostationer skulle spille polsk-sproget musik i mindst 60 pct. af sendetiden mellem kl. 5 og 24. Kommercielle stationer raser.
"Vi vil blive tvunget til at spille sange, som ingen kan li - for at opfylde betingelserne i den nye lov," siger musikdirektør Adam Czerwinski fra den populære, reklamesender RMF.
Politikere mener modsat, at de nye regler vil promovere polsk musik og give en bedre mulighed for at nye, polske kunstnere kan slå igennem.
Polske kunstnere der synger på engelsk, vil ikke kunne tælles med i de 60 pct. |